80'er-kitsch: 'Dollars' vender tilbage

En ny udgave af tv-serien 'Dollars' har fået grønt lys med de originale skabere bag linsen

'Dollars' vandt en Golden Globe i 1984 og fik nomineringer i årene 1981 til 1986. Fra venstre ses hovedrollerne Joan Collins, John Forsythe og Linda Evans ved fejringen af den 150. episode. Foto: AP/Reed Saxon
'Dollars' vandt en Golden Globe i 1984 og fik nomineringer i årene 1981 til 1986. Fra venstre ses hovedrollerne Joan Collins, John Forsythe og Linda Evans ved fejringen af den 150. episode. Foto: AP/Reed Saxon

Du husker måske lyden af trompeten, der blæser gang i introen til 'Dollars', mens billeder af Colorados bjerge, familien Carringtons liebhavervilla og skyskrabere bevæger sig over skærmen, inden endnu en historie om rigdom og intriger folder sig ud.

'Dollars' sluttede i 1989, men nu får vi snart gensyn med den prisvindende serie.

Det skriver BBC og USA Today.

Det er ikke afsløret, præcist hvornår serien vender tilbage, men ifølge BBC bliver den sendt i 2017 eller 2018. Der er på nuværende tidspunkt ingen forlydender om, hvorvidt den bliver sendt på dansk tv.

Se også: Dollars-stjerne: Mit liv ødelagt af voldtægt

BBC skriver, at gensynet fortælles gennem damerne Fallon Carrington, der er datter af Blake Carrington, og Cristal, der er Fallons kommende stedmor.

Cristal, ikke at forveksle med Krystle fra den originale serie, er en spansk kvinde, der gifter sig ind i velhaver-familien. Hun bliver spillet af Nathalie Kelley fra den amerikanske horror-fantasy-tv-serie 'The Vampire Diaries'. Fallon Carrington bliver spillet af Elizabeth Gillies.

Samme folk bag
Selv om det snart er 30 år siden, at det sidste afsnit blev sendt i æteren, er det alligevel de samme, der står bag den nye produktion.

Ifølge BBC bliver gensynet produceret af Josh Schwartz og Stephanie Savage, der skabte 'Gossip Girl', og de originale 'Dollars'-bagmænd Esther og Richard Shapiro.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen