'Årgang 0'-mor flytter hjem – så meget ser hun sine piger

Stephanies mor er flyttet hjem til Danmark og det giver noget mere mor-datter-tid

Stephanie ser nu sin mor hver uge. (Foto: TV 2)
Stephanie ser nu sin mor hver uge. (Foto: TV 2)

15-årige Stephanie fra 'Årgang 0' har de seneste år boet hos sin far, Christian, forskellige steder i Slagelse. Det har været hende og lillesøsteren Isabellas eneste mulighed, efter deres mor, Christina, for fem år siden meddelte pigerne, at de ikke længere kunne bo hos hende.

Stephanie drømmer om at få sig en uddannelse, inden hun får børn. Foto: TV2 Kendte 'Årgang 0'-Stephanies vilde familieliv

Det var mere end hjerteskærende, da Stephanie som 10-årig for rullende kameraer fortalte, at hun savnede sin mor, men Christina kunne ikke magte både fire små børn og at uddanne sig til sygeplejerske. Derfor måtte hendes døtre flytte hjem til deres far.

Se også: Par fra 'Årgang 0' skal skilles

- Jeg var alene med fire børn, og ingen af dem fik den opmærksomhed, de fortjente. Det hele gik op i at hente og bringe, lave mad, bade og putte. Og hvad er det for et liv?, forklarede Christina dengang.

- Jeg synes faktisk, at det er sådan lidt et tabu i Danmark, når børn bor hos deres far. Jeg håber virkelig, at Christian kan blive et godt eksempel for andre og måske hjælpe nogen på vej. Det er ikke noget i vejen med at sige, at nu er det fars tur. Han har lige så meget ret til dem som mig, sagde hun i 2011-udgaven af 'Årgang 0'.

Stephanie og hendes lillesøster Isabella bor nu hos deres far. (Foto: TV 2) TV - 6. dec. 2010 - kl. 14:59 'Årgang 0': Christina opgiver sine piger

Men efter endnu et forlist ægteskab – det tredje i rækken – er Christina nu flyttet hjem til Danmark igen med sine tre drenge. Og det giver Stephanie og Isabella langt større mulighed for at se deres mor.

Christina åbner endda op for, at pigerne gerne må komme hjem og bo hos hende, hvis de skulle få lyst til det.

- Men de har jo deres liv i Slagelse nu, erkender hun.

Se også: 'Årgang 0'-mor skilt - igen

Heldigvis for Stephanie ser hun nu sin mor og sine brødre hver uge – og ofte flere gange hver uge. Og det synes hendes far også er dejligt.

- Det er så godt for pigerne, siger han.

Det spændte forhold mellem Christian og Christina er endda også løsnet lidt op.

Se hvor meget Stephanie er hos sin mor, når TV2 i aften viser ’Årgang 0’. Det er fra klokken 20.

34 kommentarer
Vis kommentarer