'Årgang 0'-Stephanie om ny piercing: Mor er ikke glad

Teenageren fra TV2's dokumentarprogram fik hjælp af sin far

Stephanies kønne ansigt er nu pyntet med en læbepiercing. (Foto: Mogens Flindt)
Stephanies kønne ansigt er nu pyntet med en læbepiercing. (Foto: Mogens Flindt)

Da Stephanie lørdag aften mødte op i Tivoli til TV2's gallashow 'Smid tøjet Danmark', var det med en splinterny piercing i ansigtet.

Den 16-årige pige fra 'Årgang 0' fik i lørdags lavet hul og sat en ring i venstre del af underlæben.

- Jeg ved faktisk ikke, hvad sådan en piercing hedder. Hvis man har en ring i hver side, hedder det et snakebite, siger teenageren.

Se også: 'Årgang 0': Emma fortsætter pausen

Hun fik lavet den, 'fordi der skulle ske noget nyt' og er allerede meget glad for den. Knap så begejstret er hendes mor.

- Hun er ikke glad, konstaterer Stephanie med et grin.

Se også: Årgang 0: Stephanie får ny familiekonstellation

Hendes far er til gengæld mere end okay sin datters ansigtspiercing. Det var nemlig ham, der lavede den, hjemme i familiens spisestue.

- Stephanie havde et ønske om at få en piercing, og jeg ville hellere have, at hun fik den lavet under ordentlige forhold end et sted, hvor der blev sjusket, fortæller Christian van der Watt.

Han havde tidligere en tatovør- og piercingbutik i Korsør, men nu kører han i stedet ud og laver piercinger og har derfor alt det nødvendige udstyr.

Se også: Årgang 0-børnene løsriver sig

Læbepiercingen er ikke den første kropsudsmykning den unge pige har fået. Sidste år lavede hendes far en tungepiercing på hende, og før det havde hun fået flere piercinger i ørerne.

Se også: 'Årgang 0'-mor flytter hjem – så meget ser hun sine piger

Skærm

Mest læste i flash!