Aftenens 'Danmarks Indsamling': 13 millioner går IKKE til fattige

Politikere opfordrer DR til at være mere åben om, hvordan de indsamlede penge bruges

For tiende år i træk samler DR og 12 humanitære organisationer ind til verdens mest udsatte lande. (Foto: Jonatan Jerichow)
For tiende år i træk samler DR og 12 humanitære organisationer ind til verdens mest udsatte lande. (Foto: Jonatan Jerichow)

År efter år bliver der slået rekord, når danskerne velvilligt støtter velgørenhedsshow som DR’s ’Danmarks Indsamling’. Sidste år blev der samlet lige over 100 millioner kroner ind til verdens mest udsatte områder. 

’Det beløb skal nu bruges til 12 forskellige projekter rundt omkring i verden’, hed det i en artikel på dr.dk lige efter showet.

Men det skulle de 100 millioner kroner ikke. Det skulle de 100 millioner derimod efter, de var fratrukket udgifter til indsamlingen. .

Se også: Lise Rønne mødte HIV-smittet i Congo: Jeg tudede

Også i pressemeddelelsen, som DR sendte ud efter showet, fremstår det som om, at de 100 millioner går ubeskåret til verdens fattigste. 

Regnskabet for sidste års ’Danmarks Indsamling’ er ikke offentliggjort endnu, men i 2014 var der udgifter for 13,5 millioner kroner. Et beløb, der altså blev taget fra de indsamlede 87 millioner.

I 2013 gav danskerne 76 millioner, hvoraf de 15 millioner gik til regninger. Det vil sige, at mellem ca. 15 og 20 procent gik til at dække omkostninger.

SEXPERT-TV: Så fræk er twerkingButt Sex & samliv - 4. feb. 2016 - kl. 10:53 Støt de fattige og vind berømt TwerkingButt

Det bør DR skilte højt og tydeligt med, mener flere politikere.

At tage folk ved næsen

- Når man gerne vil have borgere til at give penge til et godt formål, er man forpligtet til spille med åbne kort og fortælle tv-seerne, hvad pengene går til. Man bør sige det både i radiospots og på tv. Bidragsyderen skal have lov til at gøre op med sig selv: ’Er det her noget, jeg vil give penge til’, siger medieordfører Morten Marinus (DF). 

Mogens Jensen (S) vil ’klart opfordre DR’ til at gøre seerne opmærksomme på, hvordan pengene fordeles.

Se også: Danmark samler ind til de allerfattigste i verden

- Det er oplysninger, som ngo’er og andre, der modtager offentlig støtte, også skal offentliggøre. Hvis man giver indtryk af, at hele det indsamlede beløb går til velgørenhed, er det at tage folk ved næsen. Der skal være åbenhed, siger han.

Ulla Essendrop og Lise Rønne er værter på aftenens store indsamlingsshow på DR. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)
Ulla Essendrop og Lise Rønne er værter på aftenens store indsamlingsshow på DR. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)
 

Samme opfordring kommer fra Enhedslistens Søren Søndergaard.

- Hvis man holder et show over en hel aften, er det ikke et problem at sige, at ’det indsamlede beløb fratrukket omkostninger går til…’, og i hvert kan man skrive det i en pressemeddelelse, mener han. 

Troværdighed er alt

Kritikken kommer bag på Karin Aaen, Talsmand for Danmarks Indsamling og informationschef i Unicef Danmark.

- Vi er meget bevidste om, at vi skal være åbne om, hvordan pengene bliver brugt, for troværdighed for os er alt. Hvis folk ikke føler sig trygge ved os, vil de ikke støtte vores arbejde, siger hun og peger på, at hun i flere interview har fortalt, at når man for eksempel støtter med 150 kroner går 121 af dem til projekterne ude i verden.

Se også: Aftenens Knæk Cancer-show: Så mange millioner går til regninger

- Jeg er også blevet spurgt af værterne om det under selve showet de sidste to år. Så jeg synes faktisk, vi er meget aktive med at fortælle om det. Men vi vil da bestemt tage denne tilbagemelding med os videre, siger Karin Aaen.

Se også: Knæk Cancer: Så meget gav danskerne

Anders Thomsen, DR-redaktør på Danmarks Indsamling 2016, påpeger, at DR gør meget ud at være åben.

- Alle år har vi fortalt i showet, at der går penge til administration. Vi fortæller det uopfordret på både p3 og p4, hver gang nogen spørger, på facebook og alle andre platforme. Vi fortæller det gladeligt.

- I en pressemeddelelse, som DR sendte ud efter showet sidste år, fremstod det som om, beløbet gik ubeskåret til verdens fattigste. Udgifterne er ikke nævnt. Hvordan hænger det sammen?

- Jeg kan ikke huske, hvorfor det ikke er nævnt, men det er ikke nogen bevidst handling, for som sagt har vi intet problem med at fortælle det. Det kunne lige så godt have været nævnt dér også. Folk var vel bare glade over resultatet, da de skrev det (pressemeddelelsen, red.), siger Anders Thomsen.

442 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!