Aniston om genforening: - Vi aner intet

Det bliver spændende at se, hvad der kommer til at ske i genforeningsafsnittet

Både Jennifer Aniton, Courtney Cox og Lisa Kudrow har fortalt, at de ser fraklip var den polulære serie på YouTube. Foto: Ritzau Scanpix
Både Jennifer Aniton, Courtney Cox og Lisa Kudrow har fortalt, at de ser fraklip var den polulære serie på YouTube. Foto: Ritzau Scanpix

Længe har rygterne svirret om et kommende reunion-afsnit af verdens mest kendte venner fra serien af samme navn 'Venner'.

Og det rygte er også blevet bekræftet. Men i et online interview mandag på mediet Variety fortæller Jennifer Aniston og Lisa Kudrow, at de ikke aner noget som helst om den kommende reunion.

Aner intet
Rachel Green og Phoebe Buffay, som de to kendte skuespillere hed i serien, 'mødtes' over videochat, hvor de talte om gamle dage og 'Venner'-episoder ligesom den kommende reunion også blev vendt. Men ingen af dem kender til 'noget som helst', fortæller de.

Se også: Lokker fans: 'Det burde jeg ikke tale om'

- Vi aner intet om det, fortæller Lisa Kudrow i Variety-interviewet. Og Jennifer Aniston stemmer i:

- Åh, ja. Vi ved intet om det.

Men det lader til, at de to stjerner har fået en lille smule information på trods af deres udtalelser.

Uden manuskript
- Det vi ved om det, kan vi ikke sige, fortæller Lisa Kudrow, og fortsætter:

- Jeg tror, at det er meningen, at vi skal blive overraskede over nogle ting.

Se også: Sælger nøgenbillede

De er begge to enige i, at den specielle genforening bliver uden noget som helst manuskript.

- Jeg kommer ikke til at være Rachel, selvom jeg er det lidt. Altså, vi er alle sammen en smule af dem (rollerne, red.). Ikke rigtig, men alligevel, forklarer Jennifer Aniston om det kommende afsnit.

Husker ganske lidt
Selvom de to stjerner ikke husker mange specifikke ting fra deres 10 år sammen på skærmen, så er Lisa Kudrow fortrøstningsfuld i forhold til den kommende genforening.

Se også: Så lidt har de seks 'Venner' set hinanden siden serien

Og da de to kvinder taler om den kommende genforening, som er blevet sat på pause på grund af coronakrisen, fortalte Jennifer Aniston:

- Jeg kan ikke vente. Det er også ret underligt at tænke på, at det ville have været filmet og allerede sendt i fjernsynet og det ville bare være en lille plet i vores hukommelse, fortæller hun i interviewet.

Udskudt
Da det endelig blev annonceret, at der ville komme en genforening med Joey, Phoebe, Monica, Chandler, Ross og Rachel, kunne fans efter flere års utålmodighed ånde lettet op.

Det planlagte genforeningsafsnit, blev udskudt på grund af coronakrisen, og skal nu ifølge den ene af succes-seriens skabere Marta Kauffman filmes til august.

Det fortæller hun til mediet The Wrap.

- Vi håber at kunne filme i august, hvis alle har det godt, studiet er åbent, og der ikke kommer en tidlig anden bølge, siger hun.

Lisa Kudrow, som spiller Phoebe Buffay, fortalte for nylig, at hun næsten ikke kunne vente på genforeningen.

Både Marta Kauffman og David Krane, som er makkerparret bag serien, vil være inde over det nye afsnit. Når det udkommer, vil genforeningsafsnittet være at finde på streamingtjenesten HBO Max.

'Venner' blev også kendt for de mange elskværdige og somme tider hadede biroller. Her kan du læse, hvad der blev af Gunther, Janice og alle de andre, der var med til at gøre 'Venner' til en succes (+).

'Friends' - (1994 - 2004)

- 'Friends' - på dansk 'Venner' er en amerikansk sitcom, der er en af tv-historiens mest succesfulde.

- Serien havde premiere 22. september 1994. Sidste afsnit blev sendt 6. maj 2004 i USA.

- De 236 afsnit er fordelt på 10 sæsoner som alle blev vist på NBC.

- I Danmark blev 'Venner' sendt på TV2 og TV2 Zulu.

- Serien handler om seks venner i tyverne - senere i trediverne - tre kvinder og tre mænd, der bor på Manhattan, New York.

- De seks hovedpersoner blev spillet af: Jennifer Aniston (Rachel), Courteney Cox (Monica), Lisa Kudrow (Phoebe), Matt LeBlanc (Joey), Matthew Perry (Chandler) og David Schwimmer (Ross).

32 kommentarer
Vis kommentarer