Paradise-Martin dømt for vold

Paradise Hotel-deltageren Martin er i dag blevet kendt skyldig i anklagerne om vold

30-årige Martin fra Aarhus er lige nu højaktuel i niende sæson af 'Paradise Hotel'. (Foto: Anthon Unger)
30-årige Martin fra Aarhus er lige nu højaktuel i niende sæson af 'Paradise Hotel'. (Foto: Anthon Unger)

30-årige Martin fra 'Paradise Hotel' skal fem måneder i fængsel for to tilfælde af vold. Han er dømt for at have slået en mand med en knytnæve på et diskotek i Aarhus og bagefter at have nikket en anden mand en skalle på gaden ude foran diskoteket. Derudover er han dømt for at være stukket af fra politiet efter anholdelsen.

- Jeg føler, dommen er surrealistisk, siger Martin til ekstrabladet.dk

Tager sig betænkningstid
Gennem hele retssagen havde han håbet på, at dommeren ville nå frem til, at han var uskyldig og handlede i nødværge. Derfor har han også sammen med sin forsvarer Mikkel Nielsen taget sig betænkningstid med hensyn til at anke dommen.

- Anklageren havde forlangt syv måneders fængsel, hvilket også er fuldstændigt uhørt, så eftersom man kun afsoner to tredjedele af straffen, så har jeg ikke så meget at miste i forhold til, at jeg kan blive frifundet i en ankesag, forklarer Martin.

Læs også:

Se også: Paradise-Martin: - Jeg er klar til fængsel

I retten i dag blev der afspillet en optagelse fra et overvågningskamera, og den understøttede Martins forklaring om hændelsen på diskoteket.

- Man kan ikke se, at jeg bliver skubbet, men man kan se, jeg vælter, rejser mig op og slår ham, fortæller Martin, som er lettet over, at alle folk i retten i Aarhus i dag kunne se hændelsen.

- Jeg er glad for, alle så videoen. Det var så tydeligt, at det gik min vej i retten. Alt stemte overens med videoen, og jeg følte, jeg havde en chance, siger Martin, som altså blev slemt skuffet, da dommeren ikke skønnede, han havde handlet i nørværge.

Også dømt for at nikke skalle
Også ved hændelsen ude for diskoteket, er Martin forundret over, at han blev dømt for at have nikket en skalle mod en mand, der var ved at omringe hans kammerat.

- Man kan se, at jeg gav ham et skulderskub, men jeg blev dømt for en skalle.

Martin skal efter planen allerede starte afsoningen inden for en måned. Og han kan måske se frem til et gensyn med det åbne fængsel i Nørre Snede, hvor han hen over julen 2011 afsonede en anden dom for vold.

- Det er en mærkelig følelse, når de kommer og låser efter én, siger Martin, som trods alt har et lyspunkt:

- Jeg arbejder heldigvis for min far, siger paradisoen, som står i sin fars blomsterforretning på gågaden i Aarhus.

Læs også:

Se også: Voldsdømt med i Paradise Hotel

 

1 af 3 Voldsdømte Martin fra 'Paradise Hotel' har med den nye dom fire/fem voldsdomme på straffeattesten. (Foto: Anthon Unger)
2 af 3 - Jeg har været igennem en masse lort igennem mit liv. Jeg har haft nogle mørke tider, hvor jeg tog stoffer og kom i slåskampe, har Martin tidligere fortalt i forbindelse med deltagelsen af den niende sæson af TV3's populære reality-serie. Det vidner tatoveringen: 'Still not loving police' også om. (Foto: Anthon Unger)
3 af 3 30-årige Martin fra Aarhus er lige nu højaktuel i niende sæson af 'Paradise Hotel'. (Foto: Anthon Unger)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!