Mads Mikkelsen mæsker sig i indvolde

Velbekomme! Mads Mikkelsen indtager lidt af hvert i rollen som seriemorderen Hannibal Lecter

Mads Mikkelsen i aktion i rollen som Hannibal Lecter. (Foto: NBC).
Mads Mikkelsen i aktion i rollen som Hannibal Lecter. (Foto: NBC).

LOS ANGELES ( Ekstra Bladet): Mads Mikkelsen får udfordret smagsløgene, når han optræder i rollen som kannibalen Hannibal Lecter i den amerikanske tv-satsning ' Hannibal', der får premiere i næste måned.

Det skal nemlig se skræmmende troværdigt ud, når den sadistiske seriemorder tilbereder sine ofre i kulinariske anretninger, som han skyller ned med årgangsvin.

Mads Mikkelsen fortæller, at ' kannibal-retterne' i virkeligheden er tilberedt af den spanske mesterkok José Andres, der er ekspert i indvolde.

- Han ved ikke nødvendigvis noget om menneskekød, men han ved noget om specielle retter - og det er noget, min karakter spiser og serverer for andre i tv-serien, siger den danske skuespiller.

Læs også:

Se også: TV: Se Mads Mikkelsen som Hannibal Lecter

Mads Mikkelsen løfter sløret for, hvad han indtager i rollen som den menneskeædende psykiater, der blev udødeliggjort af Anthony Hopkins i filmen ' Ondskabens øjne' i 1991.

- Det er lidt forskelligt, hvad der er i retterne. Nogle indeholder organer eller tunge.

En ret består af kogt kødroulade, forklarer Mads Mikkelsen, der ikke er ked af, at han må spise sig igennem optagelserne.

- Det er alle tiders. Jeg elsker jo kød, griner danskeren, der har boet i Toronto, Canada, under optagelserne til seriens første sæson.

Læs også:

Se også: Mads Mikkelsen i stor dansk western-film

Mads Mikkelsen, 47, har opnået international anerkendelse for sine præstationer i filmene ' Casino Royale', ' En kongelig affære' og senest ' Jagten', der indbragte ham Cannes-prisen for bedste mandlige hovedrolle. Men det er anderledes at lave tv, fortæller han.

- Det har været spændende og hårdt arbejde. Men når vi laver tv, ved vi ikke helt, hvor det lander henne. Vi er i forfatterens vold, siger han om tv-dramaet, der vil byde på både blodige grusomheder og psykologiske intriger.

Ifølge pressechef Lennart Løfberg får 'Hannibal' dansk premiere på Kanal 5 i april.

0 kommentarer
Vis kommentarer