Wasteland: Nu tæller kun finalen

Boybandet Wasteland er ét skridt fra deres store drøm, en plads i X Factor-finalen. Nu får den 'fuld roulade'

Wasteland fik for en gangs skyld ros fra dommerne under fredagens udgave af 'X Factor'. (Foto: Mogens Flindt).
Wasteland fik for en gangs skyld ros fra dommerne under fredagens udgave af 'X Factor'. (Foto: Mogens Flindt).

Boybandet Wasteland tog fredag et skridt nærmere den store X Factor-finale i Herning 22. marts.

Sidste uge var boybandet i farezonen, men denne gang blev Anton, Anders, Frederik og Marius stemt direkte videre af seerne.

- Vores mål har hele tiden været at komme i finalen. Vi har aldrig sagt, at vi gik efter at vinde. Vores drøm er at komme i finalen, og nu er vi et skridt derfra. Det er helt vildt, siger Wasteland.

De fire unge mænd fra 15 til 17 år optrådte fredag med Mads Langers 'Fact-Fiction', hvor de gav den både på guitar og vokal, og det gav roser fra de ellers meget kritiske dommere.

Læs også:

Se også: Stephanie dagen derpå: - Det er ikke gået op for mig, at jeg er røget ud

- I har øvet jer, lød det fra Ida Corr, mens Thomas Blachman noterede sig, at Wasteland er 'vågnet op fra dvalen'.

De fire bandmedlemmer kan godt skrive under på, at de har knoklet i den forgange uge - nogle dage fra otte morgen til ét om natten.

- Vi var mega-tilfredse, da vi kom ned fra scenen. Det er fedt at opleve, at hårdt arbejde betaler sig. Jeg kan ikke komme i tanke om nogen følelse i hele verden, der er federe, siger drengene, der har droppet skolen i disse uger til fordel for musikken.

De bor sammen i en lejlighed i København og øver dagligt i Anne Linnets hjemmestudie.

Læs også:

Thomas Blachman er overvældet over, at danskerne mener, at han er den bedste 'X Factor'-dommer gennem tiden. Men samtidig er han helt enig. (Foto: Mogens Flindt) TV - 9. mar. 2013 - kl. 11:04 Blachman bare bedst: Det kommer ikke bag på mig!

- Vi giver den maks hammer på øveren i næste uge. Det bliver en blanding af søvn, sund kost og en helvedes masse øvning, siger Wastelands yngste medlem, 15-årige Anton.

Drengene vil gerne kunne leve af deres musik, men i første omgang er målet en finaleplads:

- Nu får den fuld roulade. Så må vi tage den derfra.

Læs også:



Hvis Wasteland når finalen, vil det blot være anden gang i X Factors historie, at en gruppe når så langt. Første gang var Alien Beat Club i 2009.

0 kommentarer
Vis kommentarer