Linnet: - Er jeg kedelig? Muligvis!

Anne Linnet indrømmer, at hun ikke er ligeså god på tv som Blachman. Til gengæld ved hun noget om det virkelige liv og om hårdt arbejde

Blachman kan lave tv, det kan Anne Linnet ikke i samme grad, mener hun. Men hun kan lave musik. (Foto: Mogens Flindt)
Blachman kan lave tv, det kan Anne Linnet ikke i samme grad, mener hun. Men hun kan lave musik. (Foto: Mogens Flindt)

Anne Linnet har fået masser af kritik for at være for kedelig under årets 'X Factor'.

Læs også:

Se også: Gabende kedelige Anne Linnet

I en stor afstemning her på ekstrabladet.dk blev hun sågar kåret til at være den kedeligste dommer af de otte forskellige, der har været gennem tiden.

Læs også:

Se også: Blachman: Ja, jeg gabte af Linnet

Men hvad siger hun til det?

- Det ved jeg ikke. Det er jeg så muligvis.

- Det var fandeme et kedeligt svar!

- Jo men det er måske, fordi folk har vænnet sig til Blachman og hans facon og synes, det er superfedt, at han bare kan komme af sted med at sige hvad som helst. Han har brug for at blive sagt lidt imod, siger sangerinden, der igennem sin musikalske karriere har været vant til at være den seje og den dygtige.

Læs også:

Se også: Kong dramaqueen: Blachman bare bedst!

Derfor må det være noget af en omvæltning pludselig ikke længere at være den dygtigste.

- Det ved jeg ikke rigtig, hvad jeg skal sige til. Blachman er trommeslager, og så har han sin mening om musik. Det er fint.

- Hvor vil du hen med det?

- Jeg er jo ligesom ude i det levende liv, ude i virkeligheden og spiller på de danske scener og har gjort det hele livet. Jeg synes egentlig, det er bemærkelsesværdigt, at ’X Factor’ endnu ikke har fostret nogen, der har kunnet stå i virkeligheden bagefter. Det siger måske en del om, at tv-verdenen er en anden end virkeligheden.

- Blachman er skide god til tv, men jeg er her for virkeligheden, som venter derude. Det er noget andet, det er hårdt arbejdet. Og det skulle jeg nok mene, at jeg kender lidt til, erklærer Anne Linnet.

0 kommentarer
Vis kommentarer