Ydmyge Wasteland: Vi blotter os totalt

De fire gutter i Wasteland har i den grad ændret indstilling i 'X Factor' efter deres overraskende tur i farezonen i fredags

Wasteland har ændret attitude. Nu skal der arbejdes for sagen i stedet for at skrives autografer. (Foto: Mogens Flindt)
Wasteland har ændret attitude. Nu skal der arbejdes for sagen i stedet for at skrives autografer. (Foto: Mogens Flindt)

Der var kæmpestor forskel på de fire gutter, ekstrabladet.dk mødte til det ugentlige 'X Factor'-pressemøde i DR Byen i sidste uge og til de fire Wasteland-drenge, der dukkede op i dag.

De kække knægte var skiftet ud med alvorlige miner hos Marius, Frederik, Anton og Anders, som i den grad fik sig en forskrækkelse, da de i fredags stod i farezonen sammen med Anna & Lusanda.

- Vi havde ikke regnet med det, men vi leverede jo en rimelig sløj performance, så vi havde fortjent det, siger Marius.

Læs også:

Se også: Wasteland: Vi havde for meget selvtillid

Anne Linnet valgte dog at give sit boyband endnu en chance og lod dem samtidig vide, at nu skulle der arbejdes for tingene. Og det er der blevet, lover Marius:

- Vi har været nødt til at lægge stilen om og et eller andet sted tage det lidt mere seriøst. Vi har knoklet virkelig hårdt i den her uge

Forkerte sang
Det var ikke, fordi de populære drenge ikke havde øvet sig, at det gik galt fredag. Det var ganske enkelt sangen, det var galt med, mener boybandet.

- Vi følte bare ikke sangen, men det sagde vi ikke til nogen. Vi tænkte bare, at det skal nok gå. Det tænkte vi selv torsdag eftermiddag. Men det nåede bare aldrig at blive godt, siger Anders, der lover, at det bliver noget helt andet med showet i morgen, hvor temaet er 'Danske Hits'.

Læs også:

Se også: Det skal de synge i X Factor i morgen

Her skal de synge Mads Langers 'Fact-Fiction'.

- Den her sang føler vi 100 procent. Den har vi allerede lige i skabet, siger Anders.

- Jeg tør næsten godt love, at hvis vi nailer den her, så bliver det vores bedste performance, lover Marius.

Læs også:

Se også: Hysteri omkring Wasteland: Pigerne tuder, når de ser os

Der er blevet arbejdet rigtig meget med sangen fra Wasteland, men ikke kun det rent tekniske med Anne Linnets yndlingsord 'klang' er blevet trænet.

- Vi har siddet og læst teksten højt og analyseret den som et digt, så det vi synger er en historie, vi fortæller og ikke bare nogle ord, vi synger, siger Marius.

Læs også:

Se også: Pigerne vil giftes med Wasteland-drengene

Der er i den grad blevet talt følelser blandt de unge gutter.

- Vi giver så meget af os selv med den her sang, så kan vi kun håbe, at folk er klar til at tage imod, siger Anton.

Viser følelser for halvanden million
- Vi sidder fire 15-17-årige gutter og skal krænge vores følelser ud for halvanden million mennesker. Det kræver alligevel noget. Vi har alle sammen en personlig historie knyttet til sangen, som vi tænker på, når vi synger den for ligesom at komme i den rigtige stemning, fortæller Marius.

- Man kan næsten sige, at vi viser vores følelser for halvanden million seere. Vi blotter os selv fuldstændig, supplerer Anton.

Alle drengene er dog enige om, at de historier er så personlige, at de på ingen måde vil dele dem med resten af Danmark.

Læs også:

Se også: Det sker der bag X Factor-scenen: Adrenalin-pøller og indianerdans

1 af 2 Det kom bag på mange, at Wasteland stod i farezonen i fredags. Drengene var dog selv godt klar over, at de var dårlige. (Foto: Mogens Flindt)
2 af 2 Wasteland har ændret attitude. Nu skal der arbejdes for sagen i stedet for at skrives autografer. (Foto: Mogens Flindt)
0 kommentarer
Vis kommentarer