Wasteland: Vi havde for meget selvtillid

Drengene i Wasteland indrømmer, at de måske har taget lidt for let på tingene, fordi de har så mange fans

Fire slukørede fyre fik deres wakeup-call fredag aften. Det er ikke nok, at pigerne kan lide én, når man er med i 'X Factor'. (Foto: Mogens Flindt)
Fire slukørede fyre fik deres wakeup-call fredag aften. Det er ikke nok, at pigerne kan lide én, når man er med i 'X Factor'. (Foto: Mogens Flindt)

Bookmakerne havde udråbt dem til favoritter. Det samme havde en stor del af landets unge piger.

Læs også:

Se også: Nu er drengene favoritter

Alligevel stod Anne Linnets boyband Wasteland noget overraskende i farezonen i fredagens 'X Factor'.

Læs også:

Se også: WHAT?!?! Wasteland i farezonen - men overlevede

- Havde du spurgt os i morges, havde ingen af os troet, at vi ville stå tilbage til sidst. Men havde du spurgt os, efter vi havde været på scenen her til aften, havde svaret været et andet. Vi havde en rigtig dårlig mavefornemmelse efter vores første optræden, sagde Marius.

- Vi sang jo virkelig ikke optimalt i første omgang, indrømmede Frederik.

Lå lunt i svinget
Ifølge drengene var det energien, der manglede i dag.

For lidt søvn, forsøgte de at bortforklare, men direkte gået på klingen, ville de dog gerne indrømme, at både Thomas Blachman og Ida Corr havde ret, da de to dommere sagde, at populariteten måske var blevet lidt for meget for de unge knægte.

Læs også:

Se også: Hysteri omkring Wasteland: Pigerne tuder, når de ser os

- På visse punkter er det måske korrekt. Vi får rigtig meget støtte og opbakning af vores fans, og det er klart, at det får man rigtig meget selvtillid af, sagde 15-årige Anton.

Læs også:

Se også: Pigerne vil giftes med Wasteland-drengene

- Vi troede, at vi lå rimeligt lunt i svinget, fordi vi får masser af søde ord med på vejen, men aftenens udfald viser bare, at hvis man gør det dårligt på dagen, så falder hammeren, sagde Marius.

Fuld gas
Drengene var heldige at komme videre i showet, fordi deres dommer Anne Linnet valgte at give dem chancen i det videre forløb på bekostning af den anden gruppe, Anna & Lusanda.

Med aftenens wakeup-call er de fire gutter klar til at glemme alt om popularitet og hvinende fans.

- Jeg gav lige Anne (Linnet, red) en krammer før, og hun sagde, 'Det her forpligter, drenge'. Og det gør det. Den skal have fuld gas i næste uge, lovede Anton.

1 af 2 Smilet var ikke helt ægte på de fire knægte, efter de havde været på scenen første gang i fredagens show. (Foto: Mogens Flindt)
2 af 2 Fire slukørede fyre fik deres wakeup-call fredag aften. Det er ikke nok, at pigerne kan lide én, når man er med i 'X Factor'. (Foto: Mogens Flindt)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere