Patrick går amok over Pernille

Den homoseksuelle diva Patrick gik fuldstændigt bananas i 'Divaer i Junglen', da blondine-holdet tabte en lorte-konkurrence

For den homo-seksuelle diva Patrick, der faktisk klarer sig ganske glimrende på blondine-holdet i TV3's 'Divaer i Junglen' blev lorte-konkurrencen her til aften et decideret mareridt. Han kæmpede selv som en sindsyg med lort langt op over albuerne for at vinde konkurrencen, hvor brunette-holdet og blondine-holdet konkurrerede om på tid at slæbe mest lort fra et bord og over i en spand, mens de var lænket til hinanden.

Pernille fra blondine-holdet faldt imidlertid to gange ned på jorden med favnen fuld af lort. Og hun forsinkede dermed sit hold, der selvfølgelig tabte. Og det fik diva Patrick til at gå fuldstændigt amok.

Hun er ussel og ynkelig
- Hun kan ikke engang finde ud af at holde en lort i hånden. Hun er så ussel. Hun skal fucking bare forsvinde. Jeg er så træt af hende. Hun skal ikke være her mere. Hun er så ynkelig, skreg Patrick og græd næsten af raseri efter blondine-holdets nederlag.

Hvorfor gik du egentlig så meget amok Patrick?

- Det var en bombe, der sprang. Det var dråben, der fik bægeret til at flyde over. Jeg havde jo været irriteret på Pernille i rigtig lang tid. Pernille er så dårlig i konkurrencerne, og jeg har haft en fornemmelse af, at hun gør det med vilje for at spille mere dum, end hun i forvejen er. Og derfor gik jeg bare helt amok, siger Patrick til ekstrabladet.dk.

Men du blev vel også ekstremt glad, da Pernille her til aften meldte ud, at hun ville trække sig frivilligt fra 'Divaer i Junglen'?

-Jeg blev virkelig lykkelig, da hun sagde, at hun ville hjem til Danmark. Jeg kunne jo ikke stå og sige til hende: Nej, hvor er jeg glad for, at du skrider. Men indvendigt boblede jeg af stjerneskud, sommerfugle og uendelig glæde og tænkte: Det var fanme på tide.

Min mor og far er stolte af mig
Du har jo klaret dig godt i de første mange programmer af 'Divaer i Junglen'. Hvad har dine venner og din familie sagt til det?

- Mine venner er meget stolte af mig. De synes, at det er mega-sejt, at jeg klarer mig så godt. Mange havde jo troet, at jeg bare var sådan en lille piveskid, en lille fims, der bare ville svanse sig igennem det hele. Men de fleste siger, at jeg har klaret det hele som en rigtig mand, siger Patrick og tilføjer:

- Min mor og far er også helt vildt stolte af mig. Det er bare så fedt.

Hvad har været det hårdeste for dig ved at tilbringe en måned i junglen i Ecuador?

- Det har været at bo sammen med fire piger. De er simpelthen så langsomme. Jeg bruger godt nok selv make-up, men det tager mig kun fem minutter. Og det tager mere end en time for pigerne at lægge make-up. Come on. Og så kæfter de op hele tiden som i en hønsegård, siger Patrick, der kommer med følgende vurdering af sine kvindelige holdkammerater på blondine-holdet.

Julie:

Hun er stille og rolig og bruger rigtig meget tid på at lægge make-up.

Jeanette:

Hun er typen, der vil have bekræftelse på alt, hvad hun gør. Og hun spørger mig hele tiden om alt muligt. Blandt andet om hendes kjoler nu er perfekte.

Pernille:

Hun spiller bare dum 'Constance'. Og det behøver hun ikke at spille, fordi hun er nemlig dum.

Maria:

Hun minder lidt om en mand. Altså ikke en rigtig mand. Jeg mener mere en drengepige.

Fetterlein er mere bøsse end mig
Hvordan har du det så med Frederik Fetterlein, der er den eneste mand ud over dig selv?

- Jeg elsker, at jeg slår ham i alle dyster. Han er bare meget mere bøsse end mig selv i dysterne. Det er så sjovt, at han er så dårlig.

1 af 6 Patrick forklarer her Julie, hvor dum og dårlig Pernille er.(foto: TV3)
2 af 6 Patrick har klaret sig usædvanigt god i junglen i Ecuador. Og hans mor og far er stolte af ham.(Foto: TV3)
3 af 6 Pernille får Patrick helt op i det røde felt.(Foto: TV3)
4 af 6 Blondine-holdet.(Foto: TV3)
5 af 6 Patrick om Frederik Fetterlein: - Jeg elsker, at jeg slår ham i alle dyster. Han er bare meget mere bøsse end mig selv i dysterne. Det er så sjovt, at han er så dårlig. (Foto: TV3)
6 af 6 Den homoseksuelle Patrick fra 'Divaer i Junglen' har et voldsomt temperament. Og han hader at tabe, især hvis han føler, at hans blondine-venner ikke kæmper hårdt nok for sejren.(Foto: TV3)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere