Jonas: Blachman har været ufin

30-årige Jonas mener, at Blachman har haft svært ved at skelne mellem sin egen smag og en professionel konstruktiv kritik

Jonas fik blomster af sin kæreste Julie efter programmet. Hans dommer Ida Corr nøjedes med at komme med trøstende ord. (Foto: Mogens Flindt)
Jonas fik blomster af sin kæreste Julie efter programmet. Hans dommer Ida Corr nøjedes med at komme med trøstende ord. (Foto: Mogens Flindt)

Tredje gang i farezonen blev skæbnen for Jonas i årets 'X Factor'. Ida Corrs 30-årige sanger blev sendt ud af showet af netop sin egen dommer.

Læs også:

Se også: Idas svære valg: Stemte selv Jonas ud

Den aarhusianske sangerinde skulle nemlig vælge mellem to af sine egne deltagere, da det var Jonas og 28-årige Stephanie, der stod tilbage i farezonen.

- Jeg er måske lidt lettet over, at det hele er overstået, for det har været noget af en omgang. Det her er tv og underholdning. Så man skal passe på med at gøre det til mere end det, sagde Jonas efter sit exit.

Læs også:

Se også: X Factor er blevet alfahannernes kamp

Og den hilsen var formentlig rettet mod Thomas Blachman, som ikke har misset en eneste mulighed for at ytre sit ønske om at sende Nørrebro-sangeren ud af showet.

- Jeg synes, han har været lidt ufin i forhold til medierne, og hvad han er kommet ud med.

Læs også:

Se også: Blachman fortsætter: Jonas skal ud

- Kan du godt være lidt træt af, at han har været så hård, fordi folk lytter jo til ham?

- Jeg tror mest, at jeg savner, at han får lidt modstand fra nogle andre, som har en mening, der tæller. Det er fint, han har en mening. Det har alle ret til. Men jeg synes, at han får for meget spillerum.

Læs også:

Blachman og Anne Linnet er stadig gode venner og kolleger trods deres skarpe meningsudvekslinger. (Foto: Mogens Flindt) TV - 18. feb. 2013 - kl. 17:39 TV: Blachman: De kan rende mig i røven

- Hvis alle har ret til en mening. Hvad er så din mening om Blachman?

- Jeg har i bund og grund kæmpe stor respekt for ham, og jeg synes, han har haft nogle skarpe iagttagelser. Men der er også noget, der hedder smag. Jeg synes måske, det bliver blandet lidt sammen, hvad der er en professionel konstruktiv kritik, og hvad der er smag hos Thomas Blachman, siger 30-årige Jonas.

1 af 4 Thomas Blachman har især den seneste uge benyttet enhver lejlighed til at plædere for, at Jonas Skulle ud af showet, og det kunne kun gå for langsomt. (Foto: Mogens Flindt)
2 af 4 Ida Corr måtte selv smide sin deltager ud, da Jonas stod overfor en anden af hendes solister, Stephanie, i farezonen. (Foto: Mogens Flindt)
3 af 4 Jonas er lidt ked af, at der har været så meget fokus på Blachmans holdning i den forgangne uge. - Jeg er her jo sådan set for musikkens skyld, sagde han. (Foto: Mogens Flindt)
4 af 4 Jonas fik blomster af sin kæreste Julie efter programmet. Hans dommer Ida Corr nøjedes med at komme med trøstende ord. (Foto: Mogens Flindt)
0 kommentarer
Vis kommentarer