Det sker der bag X Factor-scenen: Adrenalin-pøller og indianerdans

Hvad går der gennem hovedet - eller den anden ende på 'X Factor'-deltagerne lige før, porten til den store scene i DR Byens Studie 5 går op i aften..? Få svaret her

Før deltagerne kommer ind på 'X Factor'-scenen har de hver deres rutiner. Nogle lidt mere overvejede og kontrollerede end andre. (Foto: Mogens Flindt)
Før deltagerne kommer ind på 'X Factor'-scenen har de hver deres rutiner. Nogle lidt mere overvejede og kontrollerede end andre. (Foto: Mogens Flindt)

Det er ikke til at se på 'X Factor'-deltagerne, at de kun har stået på en stor scene et par gange i deres liv, når de optræder i det populære DR-show fredag aften.

De ser rolige og overbevisende ud. Men sådan er det langt fra i minutterne op til show-start.

Lige før dørene går op til scenen, er der masser af nervøsitet og adrenalin i kroppen hos dem alle.

Stephanie: Ryster over hele kroppen
- Det er så forfærdeligt at stå bag de døre der og vente. Det er et helvede, siger 28-årige Stephanie.

- Jeg kan slet ikke styre min krop. Jeg ryster over det hele og har skuldrene helt oppe omkring ørerne. Sidste gang kom Tonya, koreografen, og tog mig i hænderne og så stod hun bare og kiggede på mig i øjnene. Og så blev jeg rolig, uddyber hun.

Læs også:

Se også: X Factor: Linnet og Ida satser på de store hits

Jonas: Danser indianerdans
Den 30-årige københavner-dreng Jonas har sin helt egen måde at få nervøsiteten ud af kroppen:

- Jeg står og danser en lille indianerdans til musikken inde i mit hoved. Så får jeg energi og bliver glad. Og når dørene går op, så trykker jeg på en knap, der hedder ’Nu skal det her bare gøres, og det skal jeg bare nyde’.

Læs også:

Se også: Iskolde Jonas: Blachman kan sige, hvad han vil

Wasteland: Skider lidt i bukserne
Anne Linnets boyband bruger hinanden til at dulme nerverne. De laver en lille klynge, hvor de minder hinanden om de instrukser, de har fået, og på den måde gejler de hinanden op og giver hinanden lidt en peptalk.

- Vi sørger for at snakke sammen, så vi ikke bliver mega nervøse, siger Anders, der er glad for at være en del af en gruppe.

- Jeg ville stå og skide i bukserne af skræk, hvis jeg var alene.

Læs også:

Se også: Wasteland bor i en svinesti

Frederik mener dog stadig, at det er svært at holde styr på nerverne, selvom de har hinanden:

- Når stemmen siger, ’Tag godt imod Wasteland’, og dørene går op, så er der altså lige en lille pølle på vej ud.

- Jeg tror, det er adrenalinen, der lige presser en lille pølse ud hos Frederik, griner Anton.

Læs også:

Se også: Sådan skal Wasteland score pigerne

Chresten: Retter lidt på hatten
Generte Chresten på 25 indrømmer, at han er meget nervøs, før han skal på scenen. Men det tager han med vanlig vestjysk ro:

- Jeg står og kigger direkte ind i porten, og så retter jeg måske på min hat, hvis jeg har sådan en på. Jeg har ingen ritualer som sådan. Jeg står nok og tripper lidt, for jeg er meget nervøs.

Læs også:

Det er ikke altid lige let at tale jysk, når man er vokset op i Gentofte. Men Chresten er en tålmodig læremester. (Grab: ekstrabladet.tv) TV - 9. feb. 2013 - kl. 13:58 TV: Så kan hun lære det: Chreeesten

Anna & Lusanda: Tager hinandens hånd
Både Anna og Lusanda døjer meget med nervøsitet. De har derfor fået en øvelse med at klappe hinanden i hænderne på en særlig måde for at få fokus på det i stedet for nerverne.

- Og så når vi lige at tage fat i hinandens hænder, inden dørene går op, siger Lusanda.

Læs også:

Se også: Blachman fik unge Anna til at græde

Karoline: Beroliger Blachman
Karoline er med sine 15 år en af de yngste i årets show. Hun er 'helt vildt nervøs', før dørene går op. Tankerne kører igennem hendes hoved, og hendes hjerte banker derudaf.

- Men jeg forsøger bare at trække vejret helt ned i lungerne og siger til mig selv, ’Du kan godt, du kan godt. Bare tro på dig selv, og du ’nailer’ den’. Og når jeg så kommer ind, bruger jeg bare min charme og blinker til Blachman, så han kan slappe af og tro på mig.

Læs også:

Se også: Blachmans piger vil hellere synge 'mærkelige' sange

Amanda: Løber teksten igennem
Forhåndsfavoritten Amanda på 17 skal i den grad leve op til noget hver gang, hun går på scenen. Og det gør hende naturligvis nervøs. Men hun har ikke deciderede rutiner til at komme af med følelsen.

- Jeg ryster vist bare det hele ud og tager nogle dybe indåndinger. Jeg tænker faktisk ikke så meget over, hvad jeg gør. Det kører bare, og så tænker jeg bare på teksten.

Læs også:

Blachman er en mand med mange talenter - og hår og make up er blandt dem. (Foto: Mogens Flindt) TV - 11. feb. 2013 - kl. 23:34 Blachman bestemmer pigernes make up

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere