Folket har talt: Dansk komedie åbner med et brag

Filmen 'Alle for to' åbner trediestørst blandt danske komedier igennem de sidste fem år

Mick Øgendahl. Rasmus Bjerg og Jonatan Spang kan angiveligt nu grine hele vejen hen til banken. Folket har nemlig talt, og de er vilde med deres nye film 'Alle for to'.(Foto: Mogens Flindt)
Mick Øgendahl. Rasmus Bjerg og Jonatan Spang kan angiveligt nu grine hele vejen hen til banken. Folket har nemlig talt, og de er vilde med deres nye film 'Alle for to'.(Foto: Mogens Flindt)

Rasmus Heides nye film 'Alle for to' er blevet skamskudt med dårlige anmeldelser fra de fleste medier i Danmark, der kun har givet filmen to eller tre stjerner. Men nu har folket talt - og de er tilfredse.

Filmen har nemlig allerede solgt 107.000 billetter inkl. pre-screenings og er dermed på top 3 over de største åbninger for en dansk komedie igennem de sidste 5 år. Med i alt 81.000 solgte billetter i selve åbningen har den overgået instruktøren Rasmus Heides to tidligere successer 'Blå Mænd' og 'Alle for en', der henholdsvis solgte 68.000 og 59.000 i deres første weekend.

Læs også:

Se også: De kendte strømmede til 'Alle for To'

Fridthjof Film har stået for nogle af de senere års store kommercielle succeser med folkekomedierne 'Blå mænd', 'Julefrokosten' og 'Alle for én'. Men noget tyder på, at selskabets nyeste skud på stammen kommer til at slå alle rekorder.

Den folkelige succes giver råd til dokumentarfilm
Filmen er gået rent ind hos publikum og spiller for udsolgte sale landet over. Producent Ronnie Fridthjof siger:

- Det her er godt for alle. Biograferne, producenterne og ikke mindst publikum. Helt personlig er jeg også glad for at konstatere, at dét som instruktør Rasmus Heide, forfatter Mick Øgendahl og jeg selv satte os for - nemlig at lave en bedre og sjovere 2er, ifølge publikum er lykkedes.

Helt konkret for Fridthjof Film betyder successen, at de kan fortsætte deres investering i nyt talent igennem konceptet 'DEBUTFILM' og producere store dokumentarfilm på samme kvalitetsniveau som 'Adoptionens pris' og 'Armadillo'.

Læs også:

Rasmus Bjerg, Kim Bodnia, Mick Øgendahl og Jonatan Spang mener åbenbart, at de er så populære, at de ikke behøver gøre sig umage. (Foto: Nordisk Film) Film-anmeldelser - Brug ikke - 31. jan. 2013 - kl. 11:05 'Alle for to' leverer flere flade fjollerier

1 af 5 Ralf og Timo alias Mick Øgendahl og Rasmus Bjerg går igen bananas i folkekomedien 'Alle for to'.(Foto: Per Arnesen)
2 af 5 Kim Bodnia springer også ud i en morsom rolle som en usædvanlig led bankdirektør, som 'Danmarks nye svar på Olsen Banden' selvfølgelig vil have ned med nakken.(Foto: Per Arnesen)
3 af 5 Nikolai(Jonatan Spang) er lige blevet prøveløsladt fra fængslet, da han opsøger brødrene Ralf og Timo.(Foto: Per Arnesen)
4 af 5 Rasmus Bjerg og Mick Øgendahl er meget betaget af den smukke Stine Stengade.(Foto: Per Arnesen)
5 af 5 Mick Øgendahl. Rasmus Bjerg og Jonatan Spang kan angiveligt nu grine hele vejen hen til banken. Folket har nemlig talt, og de er vilde med deres nye film 'Alle for to'.(Foto: Mogens Flindt)
0 kommentarer
Vis kommentarer