Kendt boksestjerne med i 'Paradise Hotel'

21-årige Patrick Nielsen flytter ind i paradiset fra på mandag

Patrick Nielsen kommer ind for at vise sin veltrænede krop over for de andre deltagere. (Foto: TV3/Lemche&Serup)
Patrick Nielsen kommer ind for at vise sin veltrænede krop over for de andre deltagere. (Foto: TV3/Lemche&Serup)

De fleste kender Patrick Nielsen fra arenaen eller fra bokserens deltagelse i 'Vild med dans'.

Læs også:

Se også: Paradise Hotel er en kæmpe seer-fiasko

Men nu træder han også ind i det luksuriøse hotel i Mexico for at feste med de øvrige deltagere fra 'Paradise Hotel'.

- Jeg er selvfølgelig selv ung, så derfor har jeg set det før. Og til at starte med var det en kæmpe oplevelse at være dernede. Mexico er jo et utroligt flot sted, fortæller Patrick Nielsen.

Men hele turen over Atlanten for at deltage i realityprogrammet var ikke lige noget, som bokseren havde forestillet sig, at han skulle for et år siden.

- Selvfølgelig har mine venner og jeg lavet sjov med, om man skulle deltage i det. Men jeg havde aldrig nogensinde forestillet mig, at jeg skulle være med i det, siger Patrick Nielsen.

Læs også:

Se også: Paradise-deltagere drømmer om lovens lange arm

Det hele skulle dog også lige gå op i en højere enhed, da han skulle passe sin træning mellem sine boksekampe:

- Det var så perfekt timet, at det lige lå mellem nogle kampe, hvor jeg havde haft en lang træningsperiode, så det var et dejligt afbræk fra hverdagen.

Det var dog ikke alle, der var lige begejstret for ideen om 'Paradise Hotel', ifølge bokseren:

- Jeg har en kæreste herhjemme, og hun var selvfølgelig ikke så glad for det. Men i sidste ende var det et valg som jeg tog. Og derudover var der ikke lige plads til nogen nye kærester - det er jo hende, som jeg vil have.

Læs også:

Stolle (tv.) og Martin kommer til at vise lidt af hvert i denne sæson. (Foto: Mogens Flindt) TV - 14. jan. 2013 - kl. 17:27 'Hornet' er den nye ulven Peter

Inden deltagerens entré på hotellet var der lidt nervøsitet omkring modtagelsen hos de andre deltagere.

- Jeg var måske lidt bange for, at der var nogen, som var imod, at jeg var dernede. Men der var der ikke, da alle var rigtig positive over, at jeg var der. Så det var en utrolig fed tid dernede, fortæller Patrick Nielsen og fortsætter:

- Jeg hyggede mig med drengene dernede, fordi det generelt var nogle rigtig flinke mennesker på hotellet.

Det gode kammeratskab, der kom ud af deltagelsen dernede, er ikke kun noget, der vil blive i Mexico.

- Jeg har skrevet med næsten alle drengene, og vi har aftalt at mødes. Jeg regner med at støde ind i dem her på et tidspunkt efter min næste kamp den 9. februar, siger Patrick Nielsen.

Læs også:

Se også: - Jeg er færdig med 'Paradise'-fyre

Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen