Mias hævn: Gør grin med dagpengesystmet

Absurd og ydmygende kalder skuespilleren mødet med dagpengesystemet og a-kassen. Nu tager hun pis på systemet

Mia Lyhne synes, at hun blev talt til som et barn, da hun var på dagpenge. (Foto: Mogens Flindt)
Mia Lyhne synes, at hun blev talt til som et barn, da hun var på dagpenge. (Foto: Mogens Flindt)

- Jeg føler faktisk, at jeg blev behandlet usselt og diskriminerende. Det var så absurd og ydmygende.

Irritationen og frustrationen i Mia Lyhnes stemme er ikke til at tage fejl af, når hun fortæller om sit personlige møde med det danske dagpengesystem.

LÆS OGSÅ:

Se også: DR gør grin med jobcentrene

Selv om det er flere år siden, at skuespilleren - på grund af manglende roller - med hatten i hånden måtte henvende sig til sin a-kasse, står det stadig skarpt i hendes hukommelse. Mia Lyhnes grænser blev nået - og overskredet!

Behandlet som et barn
- De talte til mig, som om jeg var et lille barn. Jeg er virkelig rystet over den måde, man behandler folk på, siger hun om oplevelserne i det stive system.

Efter at have lagt arm med a-kassen og det danske dagpengesystem kom rollerne heldigvis igen. Men oplevelserne fra jobcenterets nedladende behandling af de arbejdsløse fik den 40-årige skuespiller til at give sig selv et løfte.

- Jeg tog simpelt hen en beslutning om, at jeg aldrig ville tilbage i det system igen, siger Mia Lyhne, der som skuespiller ikke er sikker på at have job ret længe ad gangen.

Usikkert fag
- Det er et usikkert fag - specielt for kvinder. Man kan ikke tillade sig at være kræsen, og det er jeg heller ikke, siger Lyhne, der er aktuel i DR2-satiren ' A-Klassen', der netop handler om det absurde liv på en a-kasse.

Efter den principielle beslutning om ikke at ville modtage hjælp under arbejdsløshed har Mia Lyhne følt på egen krop, hvad det vil sige at suge på labben.

LÆS OGSÅ:

Se også: Mia Lyhne står uden job

- Efterfølgende har jeg i perioder levet helt uden penge. Det har været hårdt, men jeg kunne simpelt hen ikke holde systemet ud, siger hun.

Som enlig mor til to børn er Mia Lyhne i dag ret afhængig af, at der kommer penge i kassen - og mad på bordet. Derfor er det afgørende, at der løbende kommer roller til hende, hvis hun skal stå fast på sit løfte til sig selv om at undgå flere frustrerende møder med dagpengesystemet.

'A-Klassen' er bygget op om det otte uger lange 'Next Stop Job'-kursus. Satire-serien er i otte afsnit og sendes onsdag klokken 21 på DR 2. Se eller gense de første episoder på dr.dk/aklassen.

1 af 2 I 'A-Klassen' spiller Mia Lyhne den pressede chef, Camilla. (Foto: DR/Bjarne Bergius Hermansen)
2 af 2 Mia Lyhne synes, at hun blev talt til som et barn, da hun var på dagpenge. (Foto: Mogens Flindt)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!