'Forbrydelsen' og 'Borgen' bafta-nomineret

Hele to DR-drama-serier i spil, når de prestigefyldte Bafta-priser deles ud

Briterne er vilde med 'Forbrydelsen' og med 'Borgen'. Lige nu spiller de to danske serier op imod hinanden. Foto: DR/Tine Harden
Briterne er vilde med 'Forbrydelsen' og med 'Borgen'. Lige nu spiller de to danske serier op imod hinanden. Foto: DR/Tine Harden

DRs nye dramachef Piv Bernth ved knapt hvilket ben, hun skal stå på, når to af 'hendes' dramaserier 'Forbrydelsen' og 'Borgen' skal konkurrere mod hinanden i pinsen ved den årlige Bafta-pris-uddeling.

Priserne uddeles i London d. 27. maj og begge serier er er indstillet i kategorien 'bedste internationale dramaserie'.

Bedste tv-programmer
De øvrige nominerede i kategorien er serierne ’Modern Family’ og ’The Slap’ – produceret af henholdsvis 20th Century og Matchbox Pictures.

Læs også: Vinder 'Forbrydelsen en Emmy i nat

BAFTA står for The British Academy of Film and Television Arts, og det er ved deres prisuddeling, briterne fejrer årets bedste tv-programmer.

DR har allerede en BAFTA-pris som ’Bedste internationale dramaserie’ at forsvare fra sidste år. For da sikrede første sæson af ’The Killing’, som er ’Forbrydelsen’s engelske titel, sig prisen foran en anden populær serie, nemlig ’Mad Men’.

Viser 'Broen'
BAFTA-priserne bliver uddelt i Royal Festival Hall i London pinsedag.

Lige nu er BBC Four, som både har sendt ’Borgen’ og ’Forbrydelsen II’, for øvrigt godt i gang med at vise den dansk-svenske serie ’Broen’ for sine seere.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere