Wupti Pede åbnede alle dørene for mig

Alexandre Willaume har lavet sine sidste Wupti-reklamer, men kan takke Pede for meget

Snart er Alexandre Willaume også filmaktuel. Foto: Mogens Flindt
Snart er Alexandre Willaume også filmaktuel. Foto: Mogens Flindt

Kunstnerisk gik der i en periode lidt nedtur i den for instruktøren Søren Fauli - manden bag Wupti-reklamerne - fordi han lavede for mange reklamefilm. Men for skuespilleren Alexandre Willaume har Wupti-reklamen og hans figur 'Pede' været den rene optur.

Læs også: Wupti Pede som massemorder

- Man kan knokle på teatrene i ti år, uden der sker det helt store, og så pludselig er man med i en reklame, som folk tager til sig, og så er ens lykke gjort, griner han.

Mange tilbud
Alexandre Willaume har selv været med til at udvikle og skrive Wupti Pede-sketchene, og han er vildt stolt af dem, for han synes også selv, at de er sjove.

- Uden Pede havde jeg ikke fået alle de tilbud, jeg får i dag. Man kan uden at overdrive sige, at han åbnende en masse døre for mig, og sørgede for, at rigtigt mange så mig, så jeg har meget at takke ham for, tilføjer Willaume.

Læs også: Wupti Pede skal dø

Lige nu kører den sidste omgang med Wupti Pede. Disse sketches blev optaget for mere end et år siden. Og samtidig kan den snart 40-årige skuespiller nu også skrive musical-stjerne på visitkortet. Han skal nemlig i april 2013 medvirke i Broadway-musical 'Shrek' i Forum. Her skal han spille det meget talende, men elskelige Æsel.

Skal også synge
- Jeg glæder mig til at spille Æslet med lange ører, hove og det hele. Og jeg glæder mig til at synge på en scene. I mange år har jeg spillet i rockbands, og jeg har da også sunget, når jeg har speaket til tegnefilm, men det er første gang, at jeg har en rolle, hvor min figur skal synge, griner han.

Læs også: Wupti Pede prutter

I nær fremtid er Willaume også biografaktuel. Det er thrilleren 'Over kanten', hvor han spiller over for Jonatan Spang og Christiane Schaumburg-Müller

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!