Cowell vil have Britney

Manden bag 'X Factor', Simon Cowell, vil have Britney Spears som dommer i det amerikanske talentshow - koste hvad det koste vil

Det kommer til at koste Simon Cowell kassen, hvis han skal hyre Britney som dommer. Men heldigvis har hr. Cowell penge nok. (Foto: AP/Collage: ekstrabladet.dk)
Det kommer til at koste Simon Cowell kassen, hvis han skal hyre Britney som dommer. Men heldigvis har hr. Cowell penge nok. (Foto: AP/Collage: ekstrabladet.dk)

Den amerikanske sladderpresse har længe spekuleret i, om popprinsessen Britney Spears vil være at finde i dommerpanelet i den næste omgang 'X Factor' i USA.

Og nu indrømmer manden bag programmet, Simon Cowell, at han er vild efter at komme til at sidde ved dommerbordet sammen med superstjernen bag hits som 'Toxic' og 'Baby One More Time'.

- Jeg ville elske at have hende med i programmet. Hun vil være en fascinerende person at sidde ved siden af, siger Simon Cowell til sladdersiden TMZ.com.

Og mr. 'X Factor' plejer at få de kvinder ved sin side, som han gerne vil have. I hvert fald fik han ifølge en ny bog om ham jongleret rundt, så han fik Cheryl Cole ved sin side i panelet, da han ønskede det.

Læs også:

Se også: Bog: Cowell havde affære med Dannii Minogue

Årsløn: 85 mio. kr.
Cowell vil dog ikke komme ind på, hvordan det går med forhandlingerne om at få den vilde Britney-drøm til at gå i opfyldelse. Men ifølge TMZ.com er han optimistisk og regner med et svar fra Spears-lejren i løbet af en uges tid.

Læs også:

Se også: Britney tæt på 'X Factor'-kontrakt

Hvis 30-årige Spears bliver hyret til dommertjansen kan hun meget vel gå hen og blive den bedste betalte dommer i talentshows nogensinde. For årslønnen kan nå helt op på svimlende 15 millioner dollar - det svarer til knap 85 millioner kroner.

Til sammenligning får Jennifer Lopez omkring 12 millioner dollar for at dømme talenternes indsats i 'American Idol'.

Whitney var på tale
Simon Cowell er kendt som dommerpanelets hårde negl og har givet adskillige barske bemærkninger til deltagere i både britisk 'X Factor' og 'American Idol'.

Cowell lancerede sidste år en amerikansk udgave af 'X Factor', der ikke tiltrak så mange seere som håbet.

Derfor vender hverken Paula Abdul eller Nicole Scherzinger fra the Pussycat Dolls tilbage som dommere i showets anden sæson. Cowell selv vil dog stadig uddele verbale tæsk fra dommerbordet.

Læs også:

Se også: Sharon Osbourne rasende på Cowell

Inden sin død var Whitney Houston på tale til at nappe et af de ledige dommersæder.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere