Adam Duvå Hall forlader gravid kæreste

I to måneder skal Adam Duvå Halls gravide kæreste undvære ham, mens han optager en ny sæson af 'Fristet'

Adam Duvå Hall er vært på den kommende omgang 'Fristet'. (Foto: Polfoto/Jens Dige)
Adam Duvå Hall er vært på den kommende omgang 'Fristet'. (Foto: Polfoto/Jens Dige)

Når Adam Duvå Hall rejser til et endnu hemmeligt sted for at optage en ny sæson af realityprogrammet 'Fristet', så bliver hans gravide kæreste Christine hjemme i Danmark.

I hele to måneder skal de undvære hinanden, mens hendes mave vokser og terminsdatoen rykker tættere på.

- Heldigvis findes der jo teknologier, der gør, at jeg stadig kan følge lidt med på sidelinjen, siger tv-værten.

- Det passer med, at jeg kommer hjem tidsnok til, at jeg kan lære den lille at tale pænt og rydde op efter sig, joker han.

Fristet af Fristet igen
Det er anden gang, Adam Duvå Hall skal være vært på 'Fristet', og det giver nogle fordele, fortæller han.

LÆS OGSÅ:

Se også: Adam Duvå skal lave reality-tv

- Når man har været med flere gange, så får man også nogle aktier i programmet. Det betyder, at man kan være med til at udvikle og påvirke programmet, siger tv-værten.

Duvå ved godt, i hvilken retning han ønsker, at programmet skal gå.

- Der skal skrues mere op for de etiske og moralske dilemmaer, så vi ikke kommer til at ånde Paradise Hotel så meget i nakken, fortæller Adam Duvå Hall.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere