'Husk Lige Tandbørsten' tæt på at genopstå

DR har planer om at genoplive showet, der skal tage kampen op mod 'Vild med dans'

Casper Christensen og Anette Toftgård giver den gas i 'Husk Lige Tandbørsten' anno 1995. (Foto: Ole Buntzen).
Casper Christensen og Anette Toftgård giver den gas i 'Husk Lige Tandbørsten' anno 1995. (Foto: Ole Buntzen).

Sidste efterår kæmpede DR-konceptet 'Skjulte Stjerner' forgæves mod TV2-succesen 'Vild med dans', men nu har DR planer om at smide en joker på banen, i kampen om seerne i den bedste sendetid fredag aften.

Man vil nemlig genoplive det legendariske 'Husk Lige Tandbørsten', der sidst blev sendt i 1995.

Det skriver MSN Starlounge - og DRs underholdningsredaktør, Jan Lagermand Lundme, bekræfter. Det bliver dog i en ny og moderne udgave, hvis planerne føres ud i livet:

Værtens jakke skal strammes op
- Når man laver en ny udgave af et gammelt proigram, så er spørgsmålet, hvor meget man skal lave om. Der er helt klart nogle ting - f.eks. værtens jakke - der kan strammes op på. Det samme gælder hele scenografien. Og rent indholdsmæssigt er der selvfølgelig også nogle ting, der ikke holder i 2012. Men der er også mange ting der faktisk stadig holder. Da jeg så de gamle progarmmet igen var jeg forbavset over hvor højt tempoet egentlig er, fortæller Jan Lagermand Lundme til MSN Starlounge.

DR har bedt fire produktionsselskaber om at komme med bud på, hvordan 'Husk Lige Tandbørsten' anno 2012 kunne se ud. En ting er dog sikkert - det bliver ikke med den tidligere vært, Casper Christensen, som frontfigur.

Ikke med mig som vært
Til MSN Starlounge fortæller Lundme, at man leder efter en Nikolaj Lie Kaas-type som vært. Casper Christensen er i øvrigt heller ikke interesseret i tjansen:

- Det bliver ikke mig, der bliver vært, fastslår han.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere