Tåber truet med maskingevær

Unge mænd på trylledrik truer komikeren Karsten Green og rapperen Michael Jøden med Kalashnikovs i ny TV-serie, hvor de skal finde deres indre mand

Spørgsmålet er, om verdens mest vanvittige manddomsritualer - som at hoppe over køer i Etiopien og trippe på den euforiserende drik 'ayahuasca' dybt inde i Amazonas regnskov - kan forvandle de to forvoksede teenagere til rigtige mænd. (Foto: Thomas Jessen/TV2 Zulu)
Spørgsmålet er, om verdens mest vanvittige manddomsritualer - som at hoppe over køer i Etiopien og trippe på den euforiserende drik 'ayahuasca' dybt inde i Amazonas regnskov - kan forvandle de to forvoksede teenagere til rigtige mænd. (Foto: Thomas Jessen/TV2 Zulu)

Bliver man en rigtig mand af at blive bidt af 300 junglemyrer, af at blive truet af maskingeværer eller ved at lade dilleren blive skubbet ind i pungen?

Det finder du ud af i TV2 Zulus nye serie 'Tåber på eventyr', hvor Karsten Green og Michael Jøden bliver udsat for alskens prøvelser, der skal gøre de to evigheds-teenagere til rigtige mænd.

Intens smerte
Det lyder umiddelbart skræmmende at blive truet af unge mænd med Kalashnikovs i hænderne, men det der har gjort mest indtryk på Karsten Green, er af en noget mindre størrelse.

- Det vildeste var nok rituallet, hvor vi bliver bidt af giftige myrer midt i Amazonas regnskov. Det var en smerte så intens, at jeg ikke kan sætte ord på. Jeg blev lidt bekymret, da Michael fortæller mig, at han har store smerter i brystet og ned i armen. Pludselig går det op for mig, at der er meget langt til nærmeste hospital, siger han.

Fra mandag d. 9. april kan du se de to spøgefugle prøve kræfter med udfordrende manddomsritualer fra de fire verdenshjørner.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!