TV: Big Brother - Italieneren ville ud til kæresten

24-årige Guido kunne ikke længere undvære sin familie og især kæresten Nanna. Og så skal hans lilla skjorte brændes

Guido måtte forlade Big Brother huset. (Foto: Mogens Flindt)
Guido måtte forlade Big Brother huset. (Foto: Mogens Flindt)

Normalt ærgrer Big Brother deltagerne sig, når de bliver stemt ud af huset.

Men for den 24-årige italiener Guido Parisi var det en lettelse. Han ville ganske enkelt ikke være i huset mere.

Savnet til hans familie, og især kæresten Nanna, gjorde ham så desparat, at han drog et lettelsens suk, da det søndag aften stod klart, at Guido i kamp med tre andre beboere blev stemt ud af seerne.

Guidos længsel efter kæresten gennem tre år, den 21-årige lysblonde pige Nanna, var så stor, at han ganske enkelt ikke kunne holde det ud mere.

- Jeg har aldrig været længere væk fra hende end en uge ad gangen, og jeg savnede hende mere end min mor, som ellers altid har betydet allermest for mig, siger Guido, der samtidig også led af alverdens sygdomme inde i huset.

- Min mor sagde til mig, at jeg ikke måtte tage en lilla skjorte på for det bringer uheld, men jeg lyttede desværre ikke til hende, fortæller Guido, der oplevede alt fra en skåren finger, brækkede tæer, dårlig ryg, forkølelse, hovedpine, allergi og til dårlig mave.

- Den skjorte skal brændes, siger Guido, der nu ser frem til en måneds ferie sammen med bl.a. kæresten Nanna.

1 af 2 Der var kys til kæresten Nanna, da Guido kom ud af Big Brother huset. (Foto: Mogens Flindt)
2 af 2 Guido måtte forlade Big Brother huset. (Foto: Mogens Flindt)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere