Coach Steen: Rosa var Livs svaghed

Steen Jørgensen mener, at det er en fordel for finalisten Liv Skotte, at datteren er ude af ’Voice’

- Steens støtte og tro på mig betyder alt i verden, siger den 43-årige mor Liv Skotte. Sort Sol-sangeren er coach for Liv Skotte. (Foto: Tariq Mikkel Khan).
- Steens støtte og tro på mig betyder alt i verden, siger den 43-årige mor Liv Skotte. Sort Sol-sangeren er coach for Liv Skotte. (Foto: Tariq Mikkel Khan).

Den 43-årige rockmama Liv Skotte blev mere og mere rød i hovedet af raseri, da datteren Rosa Skotte, 21, blev smidt ud af ’Voice – Danmarks største stemme’ sidste weekend. Men Liv Skotte bør snarere glæde sig end at være hidsig. For ifølge mentoren Steen Jørgensen var datteren en klods om benet. Coachen tror, at det kun er en fordel i finalen, at navlestrengen er klippet over – og datteren er ude af kampen.

LÆS OGSÅ:

- Steens støtte og tro på mig betyder alt i verden, siger den 43-årige mor Liv Skotte. Sort Sol-sangeren er coach for Liv Skotte. (Foto: Tariq Mikkel Khan). TV - 21. feb. 2012 - kl. 06:31 TV: Liv om 'Voice'-raseri: Jeg er en ægte rock'n'roller

– Hvis Liv har haft en svaghed, så har det været, at hun havde sin datter med i programmet – og at hun som mor hele tiden skulle sørge for, at Rosa var tilpas. Nu er vi helt ude over det. Jeg tror, at Liv kommer op i et helt nyt gear nu. Man tror ikke, at det er muligt, men det har hun lovet mig, siger Steen Jørgensen.

’Du skal ikke røre mig’
Den 43-årige ’Voice’-finalist svaghed for sin datter kom også til udtryk, da datteren blev stemt ud af programmet. For mens mor Liv blev udpeget som finalist, affejede hun den 22-årige medfinalist Mathias Rønne Pachler med ordene ’du skal ikke røre mig lige nu.’

LÆS OGSÅ:



- Jeg synes, Livs reaktion var helt naturlig. Rosa hyperventilerede og kunne næsten ikke trække vejret, og man var bange for, at hun skulle falde om. Så det er klart, at man er bekymret, siger Steen Jørgensen om sin finalists vredesudbrud.

Liv Skotte mener selv, at hun havde brug for et pusterum, fordi datteren røg ud af ’Voice.’

– Jeg har ikke på noget tidspunkt lagt skjul på, at jeg er et følelsesmenneske. Jeg er en vaske ægte rock’n’roller, så her kom mit spanske blod til udtryk. Det har ikke været min hensigt at være sur eller negativ, og det ved alle de mennesker, der kender mig godt, siger den 43-årige ’Voice’-finalist.

LÆS OGSÅ:

Danske kendte - 11. feb. 2012 - kl. 13:22 Steen Jørgensen er blevet danselærer

Vrede på Facebook
Efter programmet lørdag aften har der været vredesudbrud på Facebook over Liv Skottes ’usportslige opførsel’ over for finalisten Mathias Rønne Pachler. Men de skarpe reaktioner fra seerne kommer bag på ’Voice’-finalisten.

– Jeg elsker Matthias, og det ved Matthias også godt. Det, som er foregået på Facebook, er ikke noget, som Matthias eller jeg har noget med at gøre. Det havde været samme reaktion, hvis Bjarne eller Kim havde taget rundt om mig. I situationen trængte jeg til et minuts space for at holde på mig selv, lyder det fra Liv Skotte.

0 kommentarer
Vis kommentarer