Tandberg & Østenby: Vi ændrer os ikke

Tandberg & Østenby fra årets 'X Factor' har fået skudsmål for at være kedelige og køre i den samme rille uge efter uge, men pigerne vil ikke ændre sig - også selv om det betyder farvel til årets show

- I er sindssygt modige. I har ikke noget at være kede af, sagde Pernille Rosendahl til Tandberg og Østenby, som hun gav mandat til at gå videre til næste fredags liveshow. (Foto: Mogens Flindt)
- I er sindssygt modige. I har ikke noget at være kede af, sagde Pernille Rosendahl til Tandberg og Østenby, som hun gav mandat til at gå videre til næste fredags liveshow. (Foto: Mogens Flindt)

Thomas Blachmans pigegruppe, der fredag aften på et hængende hår reddede deres videre deltagelse i dette års 'X Factor', vil ikke tække seerne med mere kendte numre.

- Vi står ved det, vi synger, og ellers må vi ryge ud, siger lyshårede Simone Tandberg til ekstrabladet.dk i minutterne efter aftenens afgørelse.

Ikke nok stemmer fra seerne
Pigerne sang 'Raise Your Weapon' af Deadmau5, og de fik overvejende positive ord med fra dommerne. Dog ikke nok til at folk hjemme i sofaen gav dem nok stemmer til at klare frisag for omsangen.

- Der er nogle klare favoritter, men vi håber, folk stemmer efter, hvad de hører på aftenen, siger Isabella Østenby.

I fredag aftens liveshow, endte Pernille Rosendahl med at sende Cutfathers deltager, Mulila hjem til Odense.

- Du stod i farezonen sidste fredag. Du står her igen, var en del af 'The Storm'-sangerindens begrundelse for at sige farvel til den 26-årige Mulila.

Tandberg & Østenby er dog ikke bange for at lide samme skæbne næste fredag.

- Det er ikke sikkert, at vi står der igen næste gang. Linda, som vandt, har også været i farezonen, slår Isabella fast.

0 kommentarer
Vis kommentarer