Sveinur: Blachman var smagløs

Flere af deltagerne i dette års 'X Factor' synes, dommerne kaster med mudder. Sveinur kalder Thomas Blachmans kritik i sidste uge for smagløs

- Det er 100 procent sikkert, at jeg ikke kommer til at græde i 'X Factor', siger Sveinur, som så flere af de andre deltagere i fredags blive rystede og grådkvalte over dommernes hårde linje. (Foto: Anthon Unger)
- Det er 100 procent sikkert, at jeg ikke kommer til at græde i 'X Factor', siger Sveinur, som så flere af de andre deltagere i fredags blive rystede og grådkvalte over dommernes hårde linje. (Foto: Anthon Unger)

I sidste fredags liveshow havde 'X Factor'-dommerne ikke meget positivt at sige om deltagernes sangvalg, og de tre dommere skændtes højlydt for åbent tæppe.

Da ekstrabladet.dk i går mødte de tilbageværende deltagere, var der stadig oprør over de hårde ord, som næsten alle deltagere fik med på vejen.

- Det er okay at være kritisk, men Thomas Blachmans kritik, der gik på Katrines børn, var helt ved siden af og smagløs, siger den færøske rock'n'roller, Svinur, der selv slap nådigt fra sin optræden i fredags, på trods af at Blachman sagde, færingen 'sang tilpas falsk til at være en rockmusiker'.

Dommerne er taktiske
Cutfather kaldte tonen for uhørt, og han syntes dommernes opførsel var 'under lavmålet'.

- Det var helt i orden, han slog i bordet. De to andre dommere kører taktik, og taktikken virkede sidste fredag, for det var to fra Cutfathers gruppe, der stod tilbage, siger Sveinur, som håber, dommerne kommer med konstruktiv kritik i aften.

LÆS OGSÅ: Cutfather tosset over tonen: - Det er uhørt!

Kaster med mudder
Cutfather var dog også selv hård i fredags. Om Blachmans gruppe, Tandberg & Østenby sagde han, at de kører i samme rille.

- Ja, igen! Det er vist lige meget, hvad vi laver, var gruppens svar i går.

- Jeg blev ked af, vi fik så hård kritik. Den der mudderkast med sangvalg kan de tage bag kameraet, siger Simone fra Tandberg & Østenby, som også fortæller, de har bedt Thomas Blachman om at tone dommernes interne kamp ned.

LÆS OGSÅ:

TV - 20. feb. 2012 - kl. 17:30 TV: Blachman vil ikke skrue ned for skænderierne

Vil ikke svare igen
I fredags svarede den udstemte Katrine igen på Blachmans kritik. Hun tog mikrofonen fra værten Lise Rønne og kaldte Thomas Blachman for en bitter, bitter mand. Så langt vil de andre deltagere ikke gå.

- Vi må tage kritikken med ret ryg. Der er ingen grund til at kaste tilbage. Det fik hun ikke noget ud af, siger Isabella fra Tandberg & Østenby, der så meget grådkvalt ud efter kritikken fra Cutfather og Pernille Rosendahl.

Den anden af Blachmans grupper Nicoline Simone & Jean Michel bakker op:

- Man skal tage kritikken til sig. Det er derfor, dommerne er her, siger Nicoline Simone.

- Jeg har ingen planer om at svare igen, hvis jeg ryger hjem, siger Sveinur, der garanterer, at ingen af dommerne kan få ham til at fælde en tåre.

- Det er 100 procent sikkert, at jeg ikke kommer til at græde i 'X Factor, slår han fast.

LÆS OGSÅ: Blachman: - Jeg kan godt være ti procent for meget

Den udstemte deltager besøger Ekstra Bladet lørdag. Hvad vil du gerne vide? Send os dit spørgsmål til kontakt5@eb.dk

1 af 3 Dommerne i 'X Factor' sendte fredag aften den ene bredside efter den anden afsted mod de håbefulde talenter på scenen. Gruppen Tandberg & Østenby var tæt på tårer, da de var færdige med deres optræden. De mener, dommerne skal holde deres mudderkastning bag kameraet. (Foto: Anthon Unger)
2 af 3 Nicoline Simone & Jean Michel synes, det var synd for de deltagere, der fik hård kritik i fredags og at det smittede af på alle deltagerne. (Foto: Anthon Unger)
3 af 3 - Det er 100 procent sikkert, at jeg ikke kommer til at græde i 'X Factor', siger Sveinur, som så flere af de andre deltagere i fredags blive rystede og grådkvalte over dommernes hårde linje. (Foto: Anthon Unger)
0 kommentarer
Vis kommentarer