Sådan ruster Pernille de unge til kritik

Tonen i 'X Factor' er hård i år, og der lægges ikke fingre imellem. For de unge kan det være svært at håndtere

Pernille mener ikke, at det er på sin plads, at unge musikere som Ida og Line fik så hård kritik, som det var tilfældet i fredagens 'X Factor'. (Foto: Mogens Flindt)
Pernille mener ikke, at det er på sin plads, at unge musikere som Ida og Line fik så hård kritik, som det var tilfældet i fredagens 'X Factor'. (Foto: Mogens Flindt)

Pernille Rosendahl er mentor for de unge finalister i 'X Factor'. Hun ved, hvad det vil sige at få både ros og ris som kunstner.

Hun forsøger at forklare sine deltagere, at når man stiller sig til skue for andre, så lærer man på den hårde måde, at folk har en holdning til en.

Den erfaring prøver hun også at give videre til Ida, Morten og Line.

- Jeg fortæller dem, at man må have en form for skal, så kritikken kun når til et vist punkt. Både positiv og det negativ kritik. Hvis man lader sig styre af dem, der enten klapper dig på skulderen eller stikker knive i din ryg, så bliver man meget sårbar, siger hun.

LÆS OGSÅ:

Der blev peget fingre og talt med store bogstaver i 'X Factor'. - Det klæder ikke programmet, mener Cutfather. (Foto: Mogens Flindt) TV - 18. feb. 2012 - kl. 09:00 Cutfather tosset over tonen: - Det er uhørt!

Ida et sart væsen
Pernille Rosendahl mener, at hun ikke kan eller vil ruste dem til så meget kritik, som hendes unge deltagere Line og Ida modtog i fredags. Hun synes slet ikke, det er på sin plads, at de skal kritiseres så meget, som de blev ved fredagens liveshow.

- Man kan jo godt fornemme, hvem der rent menneskeligt kan tackle den slags. Og sådan en som Ida er et sart væsen. Det tager ikke tre blikke at se, at hun er et følsomt ungt menneske. Og så må man skrue ned, mener hun.

LÆS OGSÅ:

TV - 20. feb. 2012 - kl. 17:30 TV: Blachman vil ikke skrue ned for skænderierne

Ida havde selv været med til at arrangere sin optræden, og måske derfor tog hun kritikken meget personligt, selvom kritikken lige så meget var til Pernille Rosendahl som mentor.

- Thomas' kritik af mig som mentor endte med at ramme hende. Hun skal have lov til at eksperimentere, og hans kommentar om, at hun hang og dinglede som en sommerfugl, gjorde hende rigtig ked af det. Det er jo et menneske, der står deroppe, fortæller Pernille.

0 kommentarer
Vis kommentarer