TV: Big Brother-Stine: Nemmere end ventet at undvære min søn

I tre uger har Stine været låst inde i Big Brother-huset uden sin lille søn. - Det er gået nemmere end ventet, siger den enlige mor, der nu er stemt hjem

- Hvordan kan jeg græde, når jeg skal hjem til min søn, sagde Stine, da hun blev stemt hjem. (Foto: Mogens Flindt)
- Hvordan kan jeg græde, når jeg skal hjem til min søn, sagde Stine, da hun blev stemt hjem. (Foto: Mogens Flindt)

Søndag aften blev Stine stemt ud af Big Brother.

LÆS OGSÅ:

Se også: Enlig mor forlader Big Brother

Siden den 29-årige enlige mor for tre uger siden live på tv tog en tårevædet afsked med sin kun seksårige søn og forsvandt ind i Big Brother-huset, har der været fokuseret meget på, hvordan hun kunne gøre det.

LÆS OGSÅ:

Stine og Oliver fik et øjeblik til at kysse og sige farvel. (Screendump) flash - 1. feb. 2012 - kl. 06:55 Forlader sin lille søn for berømmelse i Big Brother

- Jeg trængte til, at der skulle ske noget for mig, siger Stine til Ekstra Bladet kort efter, hun har forladt den frivillige isolation.

Et par gange i løbet af de 21 dage, Stine fik i huset, har hun fældet et tåre over savnet af Oliver, men faktisk har det ikke været så slemt at undvære ham, som hun havde frygtet.

LÆS OGSÅ:

Stine Solgaard vil gerne blive i Big Brother-huset, men samtidig vil hun gerne hjem til sin søn. (Foto: Mogens Flindt) TV - 16. feb. 2012 - kl. 14:53 Big Brother: Splittet Stine savner sin søn

- Det er gået nemmere end forventet. Når man er inde i huset, smelter det hele sammen. Havde jeg været på tre ugers ferie, tror jeg, at det havde været værre, siger Stine.

- Men selvfølgelig har jeg savnet ham. Jeg har aldrig før været væk fra ham så længe, siger hun.

Strandtur
- Du havde lovet ham en tur til Disney World, hvis du vandt de mange penge og blev i huset i 100 dage. Hvad vil du sige til ham nu?

- Jamen mine forældre har bestilt en rejse til Disneyland i Paris for hele familien til sommer. Det har min mor lige fortalt, siger Stine og kæmper med at holde tårerne tilbage af bar glæde.

- Du har betalt en høj pris for at være med i Big Brother ved at undvære din søn. Hvad har du fået ud af det?

- At jeg måske tør gå på stranden til sommer, siger Stine, der inden hun meldte sig til Big Brother tabte sig 70 kilo med hjælp fra en såkaldt gastric bypass-operation.

- Nu har folk alligevel set mig tage bad....men jeg ved altså stadig ikke rigtigt, om jeg tør det der med stranden, siger Stine, der er gået fra en vægt på 135 kilo til 65.

1 af 2 Der var trøst og kys fra Stines mor efter udstemningen (Foto: Mogens Flindt)
2 af 2 - Hvordan kan jeg græde, når jeg skal hjem til min søn, sagde Stine, da hun blev stemt hjem. (Foto: Mogens Flindt)
0 kommentarer
Vis kommentarer