Cutfather tosset over tonen: - Det er uhørt!

Thomas Blachman kalder det 'banaliteter' at deltagerne i 'X Factor' var kede af det efter fredagens liveshow, der bød på mange tæsk fra dommerne

Der blev peget fingre og talt med store bogstaver i 'X Factor'. - Det klæder ikke programmet, mener Cutfather. (Foto: Mogens Flindt)
Der blev peget fingre og talt med store bogstaver i 'X Factor'. - Det klæder ikke programmet, mener Cutfather. (Foto: Mogens Flindt)

Dommerne i 'X Factor' sendte fredag aften den ene bredside efter den anden af sted mod de håbefulde talenter på scenen. Hvis målet var at ramme deltagerne på psyken med de barske ord, ramte Blachman, Pernille og Cutfather plet.

LÆS OGSÅ:

Se også: Katrine: Blachman kunne ikke ramme mig

Flere af sangerne var fredag aften lettere rystede over dommernes hårde linje, og i sæsonens andet liveshow blev fokus direkte flyttet fra det, det hele handler om - nemlig talenterne på scenen - til verbal slåskamp mellem de tre dommere.

Under ' X Factor's afgørelse sagde Cutfather fra overfor den hårde tone.

- Jeg vil gerne sige tak til jer begge to. Og så vil jeg gerne sige nej tak til det her dommmerbords opførsel i aften. Det er uhørt, tordnede Cutfather, da han skule vælge, om han ville sende Katrine eller Mulila hjem.

Ikke klædeligt
Efter showet fastholdt Cutfather, at den hårde tone skal stoppe. Nu!

- Det er sket før i 'X Factor', at tonen har været så hård og det klæder ikke programmet. Det kommer til at handle om dommernes interne fight i stedet for dem, der står på scenen. Jeg troede, at vi havde lært det, men det havde vi åbenbart ikke, sagde han til Ekstra Bladet efter programmet.

Ikke overraskende ser Thomas Blachman på tingene med helt andre øjne. For den skaldede dommer er både tonen og fokus i 'X Factor' i orden.

- Det handler om musikken. Hverken om deltagerne eller dommerne, men om musikken.

- Men dommerfyldt meget i showet.....

- Ja, for vi diskuterede musik for fanden. Så må Danmarks Radio rykke programmet over på DR2, hvis der er for meget snak. Jeg er sgu lige glad. De skal jo snart caste tre ny dommere, så må de finde ud af, hvad de vil, sagde han efter showet.

Banaliteter
- Jeg passer mit arbejde og taler ikke for at presse mig selv ind i folks bevidsthed. Jeg taler den sag, jeg kæmper for. Mod i musik. Opfindsomhed. Det, jeg tror på. Og det er hårdt være med i 'X Factor', men det ved de sgu. Det er jo ikke første gang, at programmet bliver sendt, sagde Thomas Blachman.

- Hvordan vil du beskrive tonen i programmet?

- Jeg ved det ikke, for jeg ser det ikke.

- Nej, men nu sad du jo med ved dommerbordet og var ret meget en del af det.

- Jeg synes ikke, at tonen gik over stregen.

- Men deltagerne var kede af det, da de gik fra scenen. Hvordan har du det med det?

- Det er jo banaliteter!

- At folk er kede af det?

- Ja! Det er jo en essensen og en kamp om at få det bedste frem i deltagerne, sagde Thomas Blachman.

Rolige dommere i vente
Pernille Rosendahl, der selv bidrog til at flytte fokus væk fra deltagerne, da hun rejste sig og skred fra udsendelsen, er overbevist om, at de tre dommere vil fremstå helt anderledes på næste fredag.

LÆS OGSÅ:

Se også: Pernille skred fra X Factor

- Vi så det også i program to sidste år. Der slog det også gnister og der var ballade. Men jeg tror, at vi næste fredag vil opleve et meget roligt dommerpanel. Men det er som om, at med denne her konstellation, skal der ligesom være noget ild en gang imellem, sagde Pernille Rosendahl, der som den eneste af de tre dommere har alle sine deltager med i programmet endnu.

Katrine, der fredag aften blev stemt ud, besøger Ekstra Bladet lørdag. Hvad vil du gerne vide om hende? Send os dit spørgsmål til kontakt5@eb.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer