Rosendahls unge frygter ikke den skaldede hævner

Pernilles hold tager det roligt: Selv om Blachman er på krigsstien, tror de på hans professionalisme

Den følsomme kæmpe fra Horsens, Morten Benjamin, udgør sammen med Ida og Line (th.) Pernilles hold. (Foto: Bo Nymann)
Den følsomme kæmpe fra Horsens, Morten Benjamin, udgør sammen med Ida og Line (th.) Pernilles hold. (Foto: Bo Nymann)






Se også: Blachman forlader Danmark

Thomas Blachman var rødglødende af raseri, da Pernille smed hans gruppe ’Phuong & Rasmus’ ud af ’X Factor’ i sidste uge til fordel for Cutfathers deltager Katrine.

Siden da har der været kold luft imellem de to dommere, der stadig ikke er på talefod. Blachman er overbevist om, at Pernille traf sit valg som hævn over, at han smed en af hendes grupper ud i første liveshow sidste år.

Han er voksen nok
Men på trods af den skærpede stemning mellem de to dommere, frygter Pernilles tre unge deltagere under 25 år ikke, at den skaldede dommer vil hævne sig på dem. De lader sig ikke skræmme.

– Jeg tror, at Blachman er voksen nok til ikke at lade sig gå på af det. Det skulle overraske mig meget, hvis han tager det så personligt, at han ville lade det have en indflydelse på sit valg, siger 17-årige Ida, der er en af storfavoritterne til at vinde ’X Factor’.

22-årige Morten Benjamin:

– Jeg tror absolut ikke, at Blachman på nogen måde lader det gå ud over sin professionalisme. Han havde behov for at få afløb for sine følelser, og det fik han jo med det samme. Et menneske som Blachman, der brænder så utrolig meget for musik, ville aldrig nogensinde lade sådan noget gå ud over sin professionalitet, siger han.

Line lidt i tvivl
Ej heller 15-årige Line tror, at det kommer til at have nogen indflydelse for Pernilles deltagere.

– Jeg er sikker på, at han ville vælge den, han synes er bedst, siger Line. Til spørgsmålet, om Blachman kunne finde på at hævne sig på dem, er der en lille usikkerhed at spore hos hende:

– Det er da svært at svare på, for man ved aldrig, hvad han kan finde på.

1 af 2 Er Blachman mon på krigsstien i aften?. (Foto: Jesper Mortensen)
2 af 2 Den følsomme kæmpe fra Horsens, Morten Benjamin, udgør sammen med Ida og Line (th.) Pernilles hold. (Foto: Bo Nymann)
0 kommentarer
Vis kommentarer