TV: Rasende Blachman giver Pernille én over nakken

Blachman var alt andet end tilfreds med, at Pernille Rosendahl sendte hans gruppe ud. - Jeg er rystet! Men nu skal hun også til at lave musical, så det hænger måske meget godt sammen

Blachman var rasende over, at Pernille valgte at sende hans 'party party'-gruppe hjem. (Foto: Mogens Flindt)
Blachman var rasende over, at Pernille valgte at sende hans 'party party'-gruppe hjem. (Foto: Mogens Flindt)

Hvis det ikke var, fordi man vidste bedre, så kunne man tro, at det var en genudsendelse fra sidste år:

En dommer skal smide en 'X Factor'-deltager ud. Den udsmidte deltagers mentor bliver rasende!

Men selvom det mindede om noget, man havde set før, så er det altid bare underholdende, når den ene af de to involverede hedder Thomas med efternavnet Blachman.

LÆS OGSÅ:

Se også: Er Blachman virkelig et geni?

Den anden aktør i fredagens drama på direkte tv var - som også set før Pernille Rosendahl, der i rollen som bøddel sendte Blachmans ene gruppe, Phuong & Rasmus, ud af showet som de første.

Allerede mens kameraerne stadig kørte, fløj Blachman op på scenen i raseri over den beslutning. Og det var ikke blevet bedre, da han mødte pressen efter showet.

- Jeg har slet ikke fantasi til at forestille mig, hvad årsagen er. Det var meget meget uforståeligt. Jeg er bare skuffet over, at Pernille ikke har mere headroom i den situation, harcelerer Blachman.

- Men hun tabte på logik i dag. Og det er ikke hvem som helst, der udtaler det. Det er én over nakken til hende, fortsatte han og kom med den ultimative udmelding:

- Jeg er rystet! Men nu skal hun også til at lave musical, så det hænger måske meget godt sammen.

LÆS OGSÅ:

Phuong var helt knust efter det hurtige exit. Her forsøger duoens bøddel, Pernille Rosendahl, at sige et par trøstende ord. (Foto: Mogens Flindt) TV - 10. feb. 2012 - kl. 23:39 TV: Phuong & Rasmus: Danmark har ikke været søde ved os

Pernille Rosendahl stod forståeligt nok et stykke væk fra den rasende Blachman.

- Jeg kan godt forstå, han er sur og skuffet lige nu. Det skal han også have lov til at være. Men det er jo ikke mig, der har sat dem i farezonen, så det skulle han måske lige tage at tænke over. Det er jo seerne, der har sat Phuong & Rasmus samt Katrine i den situation. Det bunder i de performances, de har lavet i aften, forsøgte sangerinden og begrundede sit valg:

- Jeg arbejdede med grupperne sidste år, og jeg har selv været i en gruppe de sidste 15 år. Det med at få en gruppe til at hænge sammen, det tager tid, og tid har vi ikke særligt meget af i 'X Factor', sagde Pernille, der var glad for endelig at komme af med den forbandelse, hun har været ramt af, at hun har været den, der måtte sige farvel til en deltager i første program. Men glæden varede kort:

- Jeg var helt vildt glad for, at jeg fik alle mine videre, men i det øjeblik den ene forbandelse gik væk, så kom den næste. Det er jo simpelthen så afskyeligt at skulle stemme nogen hjem, siger hun.

LÆS OGSÅ:

Se også: Cutfather har det lettest!

Årets første udstemte 'X Factor'-deltager besøger Ekstra Bladet lørdag formiddag. Hvad vil du gerne vide om Phuong & Rasmus? Send os dit spørgsmål til kontakt5@eb.dk

1 af 2 Pernille Rosendahl forsøgte selv at trøste Phuong, efter hun havde sendt hende ud af showet. (Foto: Mogens Flindt)
2 af 2 Blachman var rasende over, at Pernille valgte at sende hans 'party party'-gruppe hjem. (Foto: Mogens Flindt)
0 kommentarer
Vis kommentarer