Blachman: Måske payback fra Pernille

Thomas Blachman kan ikke lade være med at tænke over, om Pernilles beslutning om at sende Phuong & Rasmus ud måske bunder i noget fra sidste sæson

Thomas Blachman forstod ikke, at Pernille Rosendahl valgte at sende Phuong & Rasmus ud fremfor Katrine, som var i farezonen overfor dem. Så han spekulerede ivrigt i årsager. (Foto: Mogens Flindt)
Thomas Blachman forstod ikke, at Pernille Rosendahl valgte at sende Phuong & Rasmus ud fremfor Katrine, som var i farezonen overfor dem. Så han spekulerede ivrigt i årsager. (Foto: Mogens Flindt)

LÆS OGSÅ:

Blachman var rasende over, at Pernille valgte at sende hans 'party party'-gruppe hjem. (Foto: Mogens Flindt) TV - 11. feb. 2012 - kl. 00:12 TV: Rasende Blachman giver Pernille én over nakken

Thomas Blachman har tidligere fortalt om de store tanker, han får, når han holder en god ven i hånden.

Sædvanen tro var den skaldede dommer med den meget lille blære en tur på toilettet lige efter fredagens live-show. Og mens han stod der og forsøgte at forstå Pernille Rosendahls beslutning om at sende hans 'party party'-duo Phuong & Rasmus ud, poppede noget op i hans hoved.

- Jeg kommer i tanker om, mens jeg står og pisser, at jeg sendte hendes gruppe ud som den første sidste år. Så det kan godt være, at vi er helt nede i de små sko, spekulerede han højt, da han kom ind til pressen.

Men det afviser Pernille straks.

- Jeg kan faktisk ikke engang huske, at det var ham, der gjorde det sidste år. Så husker han bedre end mig. Men det...ej, jeg bærer ikke nag. Nu må vi se, om Blachman bærer nag næste fredag.

- Tror du, det bliver en kamp mellem Pernille og Blachman, som vi har set før i 'X Factor'?

- Jeg ville synes, at det ville blive rimelig uinteressant, hvis det blev en kamp mellem os. Jeg synes, det skal være deltagerne, som laver nogle gode performances, der afgør det her, sagde sangerinden.

LÆS OGSÅ:

Phuong var helt knust efter det hurtige exit. Her forsøger duoens bøddel, Pernille Rosendahl, at sige et par trøstende ord. (Foto: Mogens Flindt) TV - 10. feb. 2012 - kl. 23:39 TV: Phuong & Rasmus: Danmark har ikke været søde ved os

1 af 2 Stemningen var høj under premieren fredag aften - i hvert fald lige indtil det spidsede til. (Foto: Mogens Flindt)
2 af 2 Thomas Blachman forstod ikke, at Pernille Rosendahl valgte at sende Phuong & Rasmus ud fremfor Katrine, som var i farezonen overfor dem. Så han spekulerede ivrigt i årsager. (Foto: Mogens Flindt)
0 kommentarer
Vis kommentarer