Paradise-deltager i socialt bedrageri

Sascha modtog kontanthjælp, mens hun dasede i solen i Mexico. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er paradisoen blevet anmeldt for at snyde med de sociale ydelser

Den 19-årige paradise-deltager Sascha Rasmussen har malket kommunekassen, mens hun dasede i poolen i Paradise Hotel. Foto: TV 3
Den 19-årige paradise-deltager Sascha Rasmussen har malket kommunekassen, mens hun dasede i poolen i Paradise Hotel. Foto: TV 3

LÆS OGSÅ:

Se også: Paradise-Pernille kæmper for datter i retten

Mens Paradise-Sascha dasede i solskin og luksuriøse omgivelser i Paradise Hotel, tikkede kontanthjælpen ind på kontoen. Den 19-årige Sascha Rasmussen har altså nydt Paradise-luksus på skatteydernes regning, fordi hun ikke fik afmeldt sin kontanthjælp til Albertslund Kommune, inden hun drog på eventyr i Mexico. Ydermere får alle Paradise-deltagerne et honorar for tabt arbejdsfortjeneste

- Jeg har ikke rigtig vidst, at jeg ikke måtte rejse, og at man ikke måtte lave noget, mens man er på kontanthjælp - altså jeg vidste godt, at man ikke måtte arbejde, men jeg var ikke klar over, at jeg ikke måtte rejse, siger Paradise-Sascha.

Undersøgte ikke kontanthjælpen
Kunne du ikke have undersøgt det?

- Jo, jeg kunne godt have undersøgt det, men det har jeg ikke lige fået gjort, siger hun.

Du har lavet en fejl?

- Ja, jeg har helt sikkert lavet en fejl. Men jeg tror ikke, at det er så slemt. Altså jeg synes, at I skal slappe lidt af, lyder det fra Sascha.

Politianmeldt
Ifølge ekstrabladet.dk's oplysninger er Sascha fra Paradise Hotel blevet politianmeldt for socialt bedrageri. Men den politianmeldelse kender Sascha ikke noget til.

- Er jeg blevet politianmeldt? Altså jeg har ikke snakket med kommunen endnu. Jeg har et møde den 8. februar på kommunen, fortæller hun.

Læs mere om reglerne for kontanthjælp her.

0 kommentarer
Vis kommentarer