Blondinens bitre hævn: Jeg tabte med vilje

Man skal ikke tage fejl af det uskyldige ydre. Bag de blonde krøller på Robinsons søde pige Louise gemmer sig en stor taktiker. Det mærkede Nima mandag aften

Louise tog noget af et sats, da hun hoppede over på modstanderholdet og derved satte sig selv i fare. (Foto: Jakob Jørgensen)
Louise tog noget af et sats, da hun hoppede over på modstanderholdet og derved satte sig selv i fare. (Foto: Jakob Jørgensen)

Her gik man og troede, at 23-årige Louise var på badeferie på Filippinerne. Den smilende blonde krøltop har ikke gjort meget væsen af sig hidtil i årets 'Robinson Ekspeditionen'. Men det blev der i den grad lavet om på mandag aften.

Her sprang den unge pige ud som masterbrain og supertaktiker, da hun med fare for selv at ryge ud, fik gang i spillet.

- Folk tror tit, at jeg er uskyldig, fordi jeg ser sådan ud. Men jeg kan altså godt bruge hovedet. Jeg var jo ikke ret fysisk stærk, så jeg ville gerne vise på andre måder, hvad jeg duede til, smiler Louise.

LÆS OGSÅ: Robinson-skade har ødelagt Jens' liv

Kunne godt have klaret klodserne
Som en del af en risikabel plan, lod hun sig flytte over på modstanderholdet og var medvirkende til, at de tabte aftenens dyst og dermed skulle sige farvel til en kammerat i Ø Rådet.

- Jeg gjorde mig ikke speciel god i konkurrencen, hvor jeg skulle stable klodser. Der kunne jeg godt have gjort en større indsats, og jeg kunne godt have klaret den. Men jeg ville gerne tabe, så jeg kunne prøve at få Nima ud, forklarer Louise.

LÆS OGSÅ: Kjeldbjerg om vanvidsdyst: - Alt alt for voldsomt

Rodehoved og drengesind
Det lykkedes som bekendt at få overtalt to af de nye holdkammerater Allan og Dinna til at stemme på Nima, som overraskende - i hvert fald for ham selv røg ud.

- Jeg har bare gode overtalelsesevner. Og så fandt jeg ud af dernede, at jeg godt kan være manipulerende, siger Louise og fortæller, at hun også i den virkelige verden har haft held med sin overbevisende adfærd.

- Jeg fik drømmestedet at bo lige før, jeg tog af sted. Jeg bor i et drengekollektiv med tre drenge. Der boede kun drenge førhen, så der skulle jeg have godt gang i mine overtalelsesevner, før de blev overbevist om, at jeg skulle flytte ind.

For der er ingen tvivl om, at der bag de blonde krøller og uskyldige ydre gemmer sig noget helt andet.

- Udadtil ligner jeg ikke en dreng, men af sind er jeg meget drenget. Jeg er for eksempel lidt af et rodehoved, og derfor er det perfekt at bo sammen med tre drenge. Så er der ikke nogen, der går og brokker sig over, at man roder, griner hun.

Oplev Robinson på egen hånd:



1 af 2 Mange troede, at Louise havde en flirt med Nima i begyndelsen af programmet. - Jeg havde ikke en flirt med Nima. Det troede han måske, kan jeg høre på de ting, han har sagt til kameraet under optagelserne i Filippinerne. Men jeg kommer bare godt ud af det med drenge, siger den unge kvinde. (Foto: Jakob Jørgensen)
2 af 2 Louise tog noget af et sats, da hun hoppede over på modstanderholdet og derved satte sig selv i fare. (Foto: Jakob Jørgensen)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen