Tenor-Ole vraget af fejllæsning

Den 75-årige sanger fra Holbæk var ellers gået videre i X Factor

Tenor-Ole imponerede ikke just dokmmerne, da han deltog i audition til Talent 08 i 2008. (Foto: Benjamin Kürstein)
Tenor-Ole imponerede ikke just dokmmerne, da han deltog i audition til Talent 08 i 2008. (Foto: Benjamin Kürstein)

To gange tidligere har den nu 75-årige Ole Hansen fra Holbæk - også kendt som Tenor-Ole - forsøgt at slippe igennem nåleøjet i hhv . DR's talentshow og X Factor.

Begge gange er han røget ud med fynd og klem allerede ved den første audition - men det forhindrer da ikke en fighter i at prøve en tredje gang. Det er jo som bekendt lykkens gang, og Ole, der synger opera, så Pavarotti ville vende sig i sin grav, skulle da nok vise de tre dommere, hvor skabet skulle stå ved pre-casting den 14. september i den nu nedbrændte K.B. Hallen.

Det gik fremragende. En af dommerne - var det mon Blachmanm? - kaldte Ole for 'dagens bedste sanger', og han blev sendt videre til den egentlige audition.

Tillykke-brev
Tenor-Ole var lykkelig og satte sig til at læse 'tillykke'-brevet fra Danmarks Radio i toget hjem til Holbæk.

Så opdagede han, at han havde overset noget. Han skulle være gået hen og ladet sig registrere ved den relevante DR-medarbejder, inden han tog hjem.

Gode råd var dyre, men der var ikke noget at gøre. Produktionsselskabet Blu, der laver programmet, sendte ham ud af showet.

Ubøjelig chef
- Jeg har skrevet og undskyldt min fejllæsning til Blu, men de kender mig åbenbart ikke mere. Jeg ønsker ikke særbehandling, men vil blive taknemmelig for at få en ny chance for at deltage i X Factor, skriver Ole i en mail til Ekstra Bladet.

Det har Ekstra Bladet forelagt DR-underholdningschef Jan Lagermand Lundme, men han er ubøjelig.

- Ole får ikke en chance mere. Nu er jeg den hårde underholdningsredaktør. Jeg tror også, det er bedst for Ole. Sidste gang klagede han over, at vi havde gjort noget ved lyden under hans. Det havde vi ikke. Og jeg tror ikke, at det vil blive en god oplevelse for ham at høre sig selv synge bagefter, siger Lagermand Ludme.

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen