Kåre Quist bliver på 'Kontant'

DR-værten har fortrudt skiftet til 'Aftenshowet'

Kåre Quist dropper 'Aftenshowet og bliver på 'Kontant'. (Foto: Thomas Lekfeldt)
Kåre Quist dropper 'Aftenshowet og bliver på 'Kontant'. (Foto: Thomas Lekfeldt)

Man har et standpunkt, til man tager et nyt, sagde Jens Otto Krag en gang, og det synspunkt har 'Kontant'-værten på DR-TV, Kåre Quist, nu gjort til sit eget.

Han har valgt at fortsætte på programmet efter sommerferien, selvom han for halvanden måned siden sagde ja til at rykke over på værtsrollen for 'Aftenshowet'.

- Jeg har mærket i maven, at jeg alligevel ikke var klar til at forlade 'Kontant'. Mine tre år som frontfigur på programmet har været det mest spændende, jeg har oplevet som journalist og vært. 'Kontant' og jeg er endnu ikke færdige med hinanden, siger Kåre Quist, der har en fortid på Ekstra Bladet.

I DR-ledelsen tager man den nye udvikling i stiv arm.

- Der skal være plads til, at man fortryder en beslutning, siger kanalchef Lotte Lindgaard.

0 kommentarer
Vis kommentarer