Benhård Pernille smed Rasmus hjem

Pernille Rosendahl var næsten Blachman-hård i fredagens 'X Factor', og det blev også hende, der skulle lege bøddel over en deltager. Det gik ud over Rasmus

Rasmus er ude af 'X Factor'. (Foto: Mogens Flindt)
Rasmus er ude af 'X Factor'. (Foto: Mogens Flindt)

TV: Jeg kommer igen - med X Factor!

Stemningen var spændt i 'X Factor'-studiet fredag aften. Det var det fjerde program ud af syv, og derfor var det blevet tid til midtvejseksamen, som Thomas Blachman udtrykte det.

Måske af den grund var dommerne ekstra meget på spidserne i forsøget på dels at forsvare deres egne deltager og samtidig forsøge at sætte de andres artister i et dårligt lys.

Selvom dommerne gjorde deres bedste for at løbe med showet fredag aften, kom de ikke udenom at skulle sende en deltager hjem.

LÆS OGSÅ: Pernille og Blachman i verbal kamp

Rasmus og Annelouise var to af dem, der fik et par hårde ord med på vejen efter deres første optræden. Og de endte da også i farezonen efter seernes afgørelse.

En næsten Blachman-hård Pernille var efter dem begge og kaldte Annelouises udgave af Radioheads 'Creep' for karaoke-agtig, mens hun var meget kontant overfor Rasmus:

- Det var simpelthen ikke særlig godt, Rasmus. Vokalen var ude i skoven.

Det blev da også Pernille, der skulle vælge, hvem der kun nåede halvvejs i dette års 'X Factor'.

The Storm-sangerinden var også den afgørende dommer sidste gang, da hun skulle vælge mellem to af sine egne. Denne gang var valget ikke helt så svært for hende.

- Annelouise gjorde det bedst i dag, sagde hun og sendte dermed Rasmus hjem. Til stor utilfredshed for Cutfather:

- Ej, det kan du sgu da ikke mene! Hun gjorde det da ikke bedst i dag, sagde produceren og vendte demonstrativt ryggen til Pernille.

Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen