X Factor-Thomas tilbage til arnestedet

Sidste års vinder præsenterer sin første single i X Factor fredag

- Jeg er utrolig beæret og stolt over at få lov til at præsentere min sang for den danske befolkning, siger Thomas Ring. (Foto: Linda Johansen)
- Jeg er utrolig beæret og stolt over at få lov til at præsentere min sang for den danske befolkning, siger Thomas Ring. (Foto: Linda Johansen)

I morgen aften vender sidste års X Factor-vinder, Thomas Ring, tilbage til arnestedet. Et år efter sejren i Parken er han endelig ved at være klar med det album, han vandt retten til at få indspillet hos Sony Music.

Albummet med titlen ’The Wrong Side of Daylight’, udkommer den 7. marts, men første single med den meget sigende titel, ’Break the Silence’, er klar – og nu præsenterer han sangen for den danske befolkning i X Factor.

– Så er ringen nærmest sluttet, og jeg er utrolig beæret og stolt over at få lov til det. Det er noget specielt, når man skal synge sin egen sang, siger skolelæreren fra Hellerup Skole.

Single-udspillet er faktisk det tidligst skrevne af de 11 sange på albummet, som alle har sangeren som ophavsmand.

– Der er 11 sange på pladen, ligesom der er på min yndlingsplade, Counting Crows ’August – and Everything After’. Det er lidt nørdet, men det har altid været min drøm, at når jeg fik lavet min egen plade, så skulle den også have 11 numre. Og sådan er det blevet, siger Thomas Ring.

– Er du ikke bange for at være blevet glemt i mellemtiden?

– Det har jeg ikke gået så meget op i. Det var stort at spille foran alle de mennesker i Parken, men det, jeg mest har drømt om altid, er at lave en plade. Et vidnesbyrd for eftertiden, som jeg selv kan sidde og nyde. Derfor skulle jeg gøre mig umage, og det har jeg gjort.

Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen