Hvem vinder X Factor?

Fredag aften blev de ni artister til liveshowene i årets 'X Factor' fundet. Men var det de rigtige dommerne valgte, og har du allerede nu spottet vinderen?

Kig godt på disse ansigter. Det er dem, der skal kæmpe om at blive vinder af 'X Factor' 2011. (Foto: Bjarne Bergius Hansen/DR, Jakob Jørgensen, collage: ekstrabladet.dk)
Kig godt på disse ansigter. Det er dem, der skal kæmpe om at blive vinder af 'X Factor' 2011. (Foto: Bjarne Bergius Hansen/DR, Jakob Jørgensen, collage: ekstrabladet.dk)

- Jeg er simpelthen officielt med i 'X Factor' 2011 nu!

Sådan lød reaktionen fra 16-årig Babou, da Cutfather her til aften gav ham en billet videre til liveshowene, som begynder på fredag.

LÆS: Her er Babous hemmelighed

Og ganske som Ekstra Bladet skrev tidligere på ugen, fik han følgeskab af 17-årige Rasmus og Sarah på 15. Dermed blev det til et farvel til Jean Michel og Ericka lige før, det for alvor bliver sjovt.

LÆS OGSÅ: Afsløring: Se Cutfathers tre udvalgte

DeeVibes vibrerende glæde
Pernille Rosendal skulle også vise sin magt og henrette to af sine grupper - i hvert fald i 'X Factor'-sammenhæng. Det kom til at gå ud over Troels og Lasse samt Michelle og Liva.

Til gengæld fik følelserne fuld skrald, da pigerne fra DeeVibes fik adgang til liveshowene. Foxy, Sharon og Patience fejrede det, som var det et verdensmesterskab, de havde vundet.

Lidt mere afdæmpet var de naturlige tvillinger Rikke og Trine, mens bedstevennerne Jakob og Rudi, der nu fremover skal kendes som gruppen JR, også havde svært ved at skjule deres glæde.

LÆS OGSÅ: X Factor-duo: Vi er ikke bøsser

Videre på røvsyg sang
Blachman havde svært ved at skulle skille to 'kanon gode' sangere ud, som han selv udtrykte det.

Men han fik alligevel sagt farvel til Mia og Maria, sådan at den skaldede dommer nu står tilbage med to kvinder og en mand.

Ercan gik trods et 'røvsygt sangvalg' videre. Det samme gjorde Annelouise, som fik meget ros af dommerne og Patricia, som Blachman med egne ord kommer til at 'holde mere og mere af'.

LÆS OGSÅ: X Factor: Patricia var psykisk syg

Tårer og gåsehud
I den sidste båndede udgave af årets 'X Factor'-show var der som i ethvert godt tv-show alt lige fra tårer til glæde og vrede.

Både de unge og flere af solisterne i 25+-kategorien fik hårene til at rejse sig hos dommere og hjælpedommere, ligesom grupperne rørte både Pernille Rosendal og hjælpedommer Le Gammeltoft.

Men fra på fredag, når showet går live, er deltagernes videre skæbne ikke længere kun i hænderne på de tre dommere.

Så får seerne igen mulighed for at få indflydelse.

Der er dog ingen grund til at vente en hel uge med at vise din mening. Du kan give os din stemme i afstemningerne her i artiklen.

Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen