To 15-årige reddede X-Factor-showet

Babou fra Århus og 'drengepigen' Sarah fra Herlev trykkede den af og viste ægte talent og attitude

Sarah Jørgensen, allerede kendt som 'drengepigen', kom videre på et hængende hår.(Foto: Klavs Bo Christensen)
Sarah Jørgensen, allerede kendt som 'drengepigen', kom videre på et hængende hår.(Foto: Klavs Bo Christensen)

Da det så sortest ud for årets første ’X Factor’, hvor et væld af deltagere blev smidt ud, og Thomas Blachman allerede var ved at kalde første audition for en ’katastrofe’, og Cutfather benyttede ordet ’shit’ om kvaliteten, dukkede to 15-årige op foran dommerne og reddede showet.

Mulatten Babou fra Århus og ’drengepigen’ Sarah fra Herlev trykkede den af – og gik videre.

Sarah godt nok med det yderste af neglene og uden Cutfathers velsignelse, men hun lovede Pernille Rosendahl at komme frem med noget helt overbevisende i det videre forløb.

Babou var der til gengæld ingen slinger i valsen med.

– Du går direkte i finalen, spåede Thomas Blachman efter at have hørt ynglingens udgave af Pixie Lotts ’Cry Me Out’.

På højde med Pixie
Cutfather, der har arbejdet meget med Pixie Lott, var ikke mindre overbevist.

– Det var sindssygt godt, mindst lige så godt som i Pixie Lotts udgave, lød det.

– Pixie Lott er ellers ikke min favorit, men lige den sang synes jeg, er helt fantastisk. Så prøvede jeg at synge den, det lød godt, og så valgte jeg den, siger knægten, der har en afrikansk far fra Gambia (som han ikke har kontakt med) og en dansk mor og i sin helhed lyder navnet Babou Nicolai Nelson Lowe.

Han har sunget, nærmest siden han kunne tale, og i takt med, at han fik roser for sin evne, er han bare fortsat.

– Hvis alle omkring mig havde sagt, at det var noget lort, jeg lavede, så havde selvtilliden måske lidt et knæk, siger Babou, der til daglig går i 10. klasse.

Lærenem
Sarah Jørgensen var ifølge dommerne knap så overbevisende med sin guitar i Thomas Helmig-nummeret ’Moon Silver’, men hun endte da med at blive godkendt til det videre forløb af Blachman og Rosendahl.

– Dejligt, siger Sarah.

– Jeg plejer ellers ikke at høre Thomas Helmig, men jeg har spillet nummeret med min veninde, og jeg synes, det er godt.

Hun har spillet musik, siden hun var 10-11 år, og opmuntret af sin musiklærer var hun med i et band som guitarist i tre et halvt år, før hun valgte at træde ud for at blive sanger.

– Jeg er meget lærenem, når det drejer sig om musik. Det var der nogle i bandet, der ikke var, og jeg havde ikke tålmodighed til at vente på dem. Så valgte jeg at stoppe, og nu spiller jeg med en veninde til fødselsdage og lignende i stedet for.

– Og veninden er lige så lærenem som dig?

– Nej, men hun skal også bare synge.

– Du er bare typen, der hurtigt finder ud af det?

– Ja, jeg har musik-øre, siger Sarah, der håber på med tiden at kunne komme til at leve af musikken.


1 af 2 Sarah Jørgensen kom videre på et hængende hår. Foto: Klavs Bo Christensen
2 af 2 Sarah Jørgensen, allerede kendt som 'drengepigen', kom videre på et hængende hår.(Foto: Klavs Bo Christensen)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen