Dommerne: Deltagerne er dårligere i år

Anne Laxholm og Britt Bendixen giver lavere point i år, fordi danserne ganske enkelt danser dårligere end sidste års deltagere

De fire dommere har ikke ladet sig imponere unødigt i begyndelsen af denne sæson. (Foto: Anthon Unger)
De fire dommere har ikke ladet sig imponere unødigt i begyndelsen af denne sæson. (Foto: Anthon Unger)

Hele fire ettaller har der været i spil i de to første programmer af årets 'Vild med dans'. Tre af dem har fredagens udstemte par Kurt Thyboe og Karina Frimodt hentet, men også Laura Drasbæk og Silas Holst har høstet en etter.

LÆS OGSÅ: Thyboe: Jeg brød sgu helt sammen

Det er både Jens Werner, Allan Tornsberg og Anne Laxholm, der har haft de historisk små pointtal fremme.

- Vi prøver jo at bedømme det, vi ser på gulvet, og der har været et par stykker, der har fortjent nogle ettaller, er jeg bange for, siger Anne Laxholm.

Niveauet er ikke så højt
- Er deltagerne dårligere end sidste år?

- Jeg føler, at de er en lille smule svagere i år, lyder det kontante svar fra Britt Bendixen.

- Og på en måde har det været rart, at parrene har været lidt svagere i år. Der er ikke et eller to superpar, så det er spændende at se, hvem der er i stand til at få deres nydansere til at blive gode. Niveauet er ikke så højt, som vi har set tidligere.

- Kan I ligefrem godt lige at være de skrappe tanter?

- Jeg synes ikke, vi er skrappe tanter. Vi prøver på at være fair. Vi er kritiske, men kærlige, svarer Anne Laxholm.

- Vi vil ikke have damen op og svæve i luften. Det giver publikumsbifald, men vi vil egentlig hellere have elegant dans her på parketten, siger Britt Bendixen.

Ikke for at være ond
Jens Werner peger på, at det er den kortere forberedelsestid, der har gjort, at dommernes point er historisk lave i denne sæson.

- Har du en vis tilfredsstillelse ved at hive et ettal op?

- Når jeg kan se, at de tager sig sammen til efterfølgende fredag. Så ved jeg, at de tager det til sig og gør noget ved det. Men tilfredsstillende i bare at være ond? Nej aldrig!, siger dommeren, der allerede inden programmets start i år proklamerede, at han ville skrue bissen på. Og nu har han altså givet to ettaller.

LÆS OGSÅ: Dommerne skruer bissen på

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen