Her er den tredje dommer

Cutfather er netop blevet afsløret som den tredje dommer i 'X Factor'

Cutfahter er netop blevet afsløret som den tredje dommer i 'X Factor'. (PR Foto)
Cutfahter er netop blevet afsløret som den tredje dommer i 'X Factor'. (PR Foto)

Som Ekstra Bladet havde gættet, så er Cutfather den tredje dommer i den kommende omgang 'X Factor'.

Det var især spilleri på netop ham hos bookmakerne, der var med til at afsløre, at pladeproduceren med det borgerlige navn Mich Hedin sætter sig i stolen foran det karakteristiske røde kryds.

LÆS OGSÅ: Insider-viden afslører X Factor-dommer

42-årige Cutfather har arbejdet sammen med de tidligere 'X Factor'-dommere Remee og Soulshock, og han er en af Danmarks mest succesrige producere, sangskrivere og remixere.

Kylie Minogue, Christina Aguilera, Angie Stone, Jamelia, Brandy, Santana, Shayne Ward, Pussycat Dolls, Blue, Peter Andre, Westlife, Robyn og Pixie Lott er blandt stjernerne, han har skrevet og produceret for, og han hele syv gang har hans numre toppet den engelske hitliste, og fire gange har han været i top 10 i USA.

Blachman tager endnu en tur
De to øvrige dommere blev afsløret tidligere på ugen. Allerede tirsdag kunne Ekstra Bladet fortælle, at den skaldende sortsnakker, Thomas Blachman, efter et års pause fra 'X Factor' er tilbage.

LÆS OGSÅ: Blachman tilbage i X Factor

Blachman meldte sig ellers definitivt ud af showet efter sæson to for halvandet år siden. Men noget fristede ham og fik altså Thomas Blachman til at skifte mening.

- Det er muligheden for at inspirere og præge de unge deltagere til ikke at blive et produkt af noget, der minder om alt muligt andet. At fremhæve individet og give dem en motivation til at stole på, at det, de har indefra har at byde på, er godt nok. Og selv om jeg er meget ældre end de unge mennesker, så kan jeg sagtens sætte mig ind deres sted, sagde Blachman tidligere på ugen til Ekstra Bladet.

Vinder-Pernille med igen
Også Pernille Rosendahl, der har erfaring fra sidste sæson, hvor hendes Thomas vandt finalen i Parken, er med igen.

LÆS OGSÅ: Pernille tager en 'X Factor'-tørn mere

Interessen for 'X Factor' er stadig enorm. Det er fjerde gang, at DR er på jagt efter landets største sangtalenter - og ved den første pre-casting i Århus i onsdags mødte hundredevis af talenter op.

På mandag går det løs i København og i oktober kommer de udvalgte foran de tre dommere ved den første audition, der i år er med publikum på.

'X Factor' sendes på DR efter nytår.

1 af 2 Dommerpanelet er klar til 'X Factor'. (Foto: Rumle Skafte)
2 af 2 Cutfahter er netop blevet afsløret som den tredje dommer i 'X Factor'. (PR Foto)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen