To flotte tv-priser til DR

DR sikrede sig torsdag aften to fornemme tv-priser i Monaco, da de såkaldte guldnymfer blev uddelt ved Monte Carlo Television Festival

Piv Bernth er godt vant, når det gælder priser. (Foto: Mogens Flindt)
Piv Bernth er godt vant, når det gælder priser. (Foto: Mogens Flindt)

Det blev til hele to filmpriser til Danmark i aftes, da der i Monaco blev delt tv-priser ud. DR kan rejse hjem fra lilleputstaten med statuetten for både ’Bedste europæiske producent af dramaserier’ og ’Bedste nyhedsdokumentar’.

Det var producent Piv Bernth fra DR Fiktion, der hentede dramaprisen for ’Forbrydelsen II’, som DR1 viste sidste efterår - og hun er bestemt ikke uvant med hæder. Piv Bernth fik en Emmy i 2003 for DRs dramaserie ’Nikolaj og Julie’.

Svær 2'er
Piv Bernth fik guldnymfen i kampen med eksempelvis producenterne bag serier som ’Merlin’ og ’The Tudors’, som også er kendt fra DR TV, og hun er naturligvis glad for prisen.

- Det var første gang, ’Forbrydelsen II’ deltog i en konkurrence, og jeg er rigtigt glad for, at serien rykkede så meget. Det tegner lovende, selv om man siger, at det tit kan være svært at komme igen med en 2’er, siger hun.

Pirat-hæder
For tredje gang siden 2003 lykkedes det også DR Dokumentar at få Guldnymfen i Monte Carlo for ’Bedste nyhedsdokumentar’. Den går til dokumentaren ’SOS - Fanget af pirater’, der havde premiere på DR1 i september sidste år og var tilrettelagt af Nils Giversen.

I dokumentaren følger et tv-hold som de første i verden en piratkapring time for time ud for Somalias kyst. Helt præcist er det et højspændt gidseldrama, hvor den danske rederidirektør Per Gullestrup indtager en hovedrolle. For det er ham, der skal forsøge at forhandle om 13 søfolks liv og millioner af kroner.

1 af 2 Piv Bernth vandt prisen for 'Bedste europæiske producent af dramaserier' for 'Forbrydelsen II'. (Foto: Tine Harden/DR)
2 af 2 Piv Bernth er godt vant, når det gælder priser. (Foto: Mogens Flindt)
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen