Jeg er en ørn i et køkken

Livvagten Thomas W. Gabrielsson flygtede fra Sverige via kokkejobbet og vandt indpas i Danmark som skuespiller

Thomas Gabrielsson understreger, at det vigtigste for ham er, at danskerne kan lide serien, og at så mange trofast åbner for fjernsynet hver søndag for at følge med i næste afsnit. (Foto: Thomas Sjørup)
Thomas Gabrielsson understreger, at det vigtigste for ham er, at danskerne kan lide serien, og at så mange trofast åbner for fjernsynet hver søndag for at følge med i næste afsnit. (Foto: Thomas Sjørup)

Svenskere i Danmark er ikke nogen sjældenhed, men Thomas Gabrielsson siger smilende, at han faktisk er blevet så dansk, at han forstår vores ironi.

Han er nærmest omplantet.

- Hvorfor stak du oprindeligt af fra Sverige?

– Fordi Sverige var totalt beton-socialdemokratisk og overbureaukratiseret, hvor imod Danmark på det tidspunkt – og det har sandelig ændret sig siden – var mere blødt og havde en form for solidaritet kombineret med noget anarkisme. Det gjorde, bl.a., at jeg, og den gruppe teaterfolk jeg samarbejdede med igennem 15 år kunne skabe teaterprojekter og få penge til deres udførelse, fortæller han.

Men sådan begyndte det ikke. For først blev han uddannet skibskok og sejlede som 17-årig som 1. kok på færgen Helsingborg/Grenå.

– Det var ret besynderligt, for flere af dem under mig var tre gange så gamle. Men forskellen på dem og mig var, at jeg havde papir på min kunnen, og derfor blev jeg deres chef, forklarer han.

- Det betyder, at du kan lave mad.

– Jeg er en ørn i et køkken, erklærer han med et muntert glimt i øjet, og ryster samtidigt en lækker lille menu ud af ærmet.

– Det kunne være en middag til et par gode venner, påpeger han. Og der er dømt himmelvendte øjne, da journalisten forsøger at kalde det en ’scoremiddag’.

Men indrømmet – Det er ikke dårligt. Især Thomas Gabrielssons forret er faktisk spændende.

Lægger man så dertil, at anmelderne ofte roser ham for hans spil på skærmen, når han som Leon Hartvig i ’Livvagterne’ søndag aften er med til at underholde et hav af danskere, står vi med et menneske, der går seriøst til håndværket. Hvad enten det drejer sig om kokketjansen eller skuespilleriet.

– Jeg satser benhårdt på at være god til det, jeg foretager mig. Men jeg var længe om at tage springet til filmen, og var lige så usikker som alle andre er når de starter med noget nyt, der er jo en myte med at kameraet skal elske dig, sæt nu at kameraet ikke elskede mig. Mine virkemidler på scenen kendte jeg. Dem har jeg levet af, siden jeg var helt ung og blev uddannet på Teatro Potlach i Italien, men film og tv er jeg først begyndt på for ca. ti år siden, siger Thomas W. Gabrielsson.

- Er karriere-sliddet årsag til, at der ikke er plads til en kone?

Han ryster opgivende på hovedet og siger med et skævt smil:

– Den slags svarer jeg ikke på. Jeg taler ikke om mit privatliv. Men du kan skrive, at jeg er 46 år, bor alene og har to drenge fra tidligere forhold.

Inden de skrå brædder kaldte nåede han også lige et skibskollektiv i Grenå, hvor man først satte en skude i stand og derpå sejlede med det gode skib ’Jo’ til Middelhavet.

- Var det for at lave ’rigtig’ teater, at du kom til København?

Der var virkelig aldrig særlig meget ’kongeligt teater’ over de teaterprojekter, jeg deltog i. Det var hårdt arbejde sammen med en flok meget engagerede mennesker. Efter mange mellemstop endte jeg i København og fandt et netværk, der tænkte som jeg med hensyn til teater

- Og så skulle I være rige og berømte?

– Et skuespillerjob kan have mange ansigter – lige som succes. I mit tilfælde faldt valget – det første år efter skolen – på et job på et fritidshjem i Københavns Nordvestkvarter, hvor jeg lavede teater med ungerne i kælderen. Det var fantastisk meningsfyldt, men det gjorde mig hverken rig eller berømt.

Og selv om roserne var mangfoldige, blev han heller ikke rig af sit sidste store scenejob, før han gik til filmen. Her rejste han alene rundt i et lille år med en monolog over Jan Guillous selvbiografiske bog ’Ondskab’.

- Du er kommet sent i gang med at jagte succes?

– Hvad er succes egentlig? Det er fiktivt. Ligesom luft er det rimeligt uhåndgribeligt. Selvfølgelig kan man sige, at succesen kan måles på checken. Og så gør det én privilegeret, ved at man får flere ting at vælge imellem. Men for mig handler det mest om, at havne i de rette fora, fastslår han.

- Som nu med film og tv?

– Ja det begyndte med Ole Chr. Madsens ’En kærlighedshistorie’, og ’Rejseholdet’, og siden er det fortsat.

Danskerne hjemme i stuerne mødte for alvor Thomas Gabrielsson, da han spillede den modbydelige skurk Sergej Varsjinskij i ’Ørnen’.

– Det er faktisk lidt sjovt, for Jens Albinus og jeg gik begge til casting på titelrollen, og på et tidspunkt vidste jeg, at der kun var os to tilbage, så da telefonen ringede med et afslag, var jeg godt sur og skuffet. Men så gik tiden, og to måneder senere ringede DR igen og tilbød mig rollen som Sergej. Det viste sig så, at de hele tiden havde tænkt mig i rollen som Sergej, og at de bare havde ventet et par måneder til mit raseri var dampet lidt af, før de tilbød mig den. Den frækhed kunne jeg ikke stå for, så jeg sagde ’ja’, griner Gabrielsson.

- Du var et rigtigt dumt svin?

– Ja, og det har jeg intet imod at spille, hvis jeg kan forstå rollens indhold. Men jeg gider f.eks. ikke spille en voldsforbryder, jeg ikke kan stå inde for. Jeg må kunne føle, at jeg kan forklare min figur.

- Ligner du Leon?

– Overhovedet ikke.

- Du er ikke modig og sådan én, der ved, hvornår foden skal sættes ned?

– Det sidste lærte jeg som ung under min uddannelse i Italien. Af bitter nød for ikke at tabe mig selv, da nogen, som var stærkere end jeg, syntes at jeg skulle knækkes og lære at indordne mig. Men jeg er ikke en hidsigprop, som stamper i jorden og vil have min vilje. Jeg siger bare fra, når der er noget, jeg ikke vil. Og med hensyn til modet, så er jeg ikke en person, der har behov for at afprøve mit mod ved at spring ud med faldskærm eller lignende. Jeg synes, livet i sig selv er spændende nok.

- Er en successerie som ’Livvagterne’ overhovedet dig?

– Det var da forrygende at stå der og modtage en Emmy. Jeg ville da være fuld af løgn, hvis jeg sagde, at jeg ikke nød det. Og så var det helt forbløffende at finde ud af, hvor kendt og respekteret DRs producer Sven Clausen er ude i verden. Det var lige før, at folk bukkede og knaldede hælene sammen, når vi skuespillere nævnte hans navn. Det aner man ikke i Danmark uden for den snævre kreds. Men Svens arbejde betyder virkelig noget for en TV-produktion som Livvagterne.

1 af 2 Inden de skrå brædder kaldte nåede Thomas W. Gabrielsson også lige et skibskollektiv i Grenå, hvor man først satte en skude i stand og derpå sejlede med det gode skib ’Jo’ til Middelhavet. (Foto: Thomas Sjørup)
2 af 2 Thomas Gabrielsson understreger, at det vigtigste for ham er, at danskerne kan lide serien, og at så mange trofast åbner for fjernsynet hver søndag for at følge med i næste afsnit. (Foto: Thomas Sjørup)
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen