Folk tror jeg er morderen

Carsten Bjørnlund, der er major Søgaard i ’Forbrydelsen’, mærker, at folk tisker og hvisker om ham

Louise (Stine Prætorius) danser med major Søgaard (Carsten Bjørnlund) til fest på Officersskolen.(Foto: Tine Harden, DR)
Louise (Stine Prætorius) danser med major Søgaard (Carsten Bjørnlund) til fest på Officersskolen.(Foto: Tine Harden, DR)

Carsten Bjørnlund. Navnet er endnu ikke helt så kendt som hans alter ego – major Søgaard i ’Forbrydelsen’. Til gengæld har majoren sørget for at gøre skuespilleren så kendt, at folk kigger langt efter ham. Både i den hyggelige Nørrebro-café, hvor vi sidder, og på gaden.

– I går stod jeg inde i en butik, hvor to stod og kiggede på mig, og så hviskede den ene ’Se, der er morderen’. Lige nu kan jeg også mærke, at der er mange, der kigger.

– Men jeg ved af erfaring, at det finder et roligere leje, når serien er slut, fortæller Carsten Bjørnlund bag det overskæg, der har fået lov at vokse ud efter tv-optagelserne.

– Gider du selv se ’Forbrydelsen’?

– Jeg ser det med min kæreste. Jeg har jo ikke set den færdige serie, men kun oplevet de scener, jeg selv har lavet. Så jeg synes da, at det er fedt at se.

– Du er også med i årets julekalender, ’Pagten’, som blev optaget i samme periode som ’Forbrydelsen’. Hvordan var det?

– Rollerne og stemningen på de to hold er helt forskellige, så det var ikke noget problem at gøre det. ’Pagten’ var jo noget helt andet – alene på grund af alle børnene.

– Jeg stod i juli måned med vintertøj, kunstig sne og 20 børn, mens varmen bagte fra alle lamperne og kameraerne, og der var 31 grader udenfor.

– Hold kæft, det var varmt nogle gange. Man står og sveder, og der kommer hele tiden en hen og dupper sveden væk. Der var gang i den, men det var sjovt.

– Er det aldrig svært at springe fra en rolle til en anden?

– Nej, men det kan være ret absurd. En dag, hvor vi optog en spirende romance mellem Stine Prætorius og mig, skulle jeg videre til et pressemøde på Østre Gasværk, så scenerne skulle være meget præcise for, at jeg kunne nå det.

– Vi stressede igennem romancen, og så tog jeg en taxi i uniformen direkte til teatret, skiftede fra det ene til det andet kostume, og øjeblikket efter stod jeg på scenen og sang og spillede.

– Hvilken scene er den vanskeligste, du har lavet i ’Forbrydelsen’?

– Sexscener og nøgenscener er nok det, der er sværest, fordi der kommer sådan en stemning på holdet af, at ’nu skal vi være nøgne’ og ’alle skal passe på’. Og man kan ikke undgå at blive påvirket af det.

– Men de stod med morgenkåber klar og var rigtig søde.

– Og selv om det er en nøgen krop, man viser frem, er det jo et arbejde.

– Har du ritualer, før du skal på scenen?

– Jeg har ingen ritualer nu, men på et tidspunkt havde jeg det, så det var helt tvangstankeagtigt: ’Hvis jeg ikke når det og det, bliver det en dårlig aften’, eller hvis jeg trådte på stregen på fortovet.

– Det var skideirriterende. Det ville jeg helst være foruden, så besluttede jeg mig for at holde op. Det var ligesom, da jeg stoppede med at ryge. Det gjorde jeg for fem et halvt år siden.

– Er du meget stålsat, når du tager en beslutning?

– Jeg kan være meget vægelsindet, men når jeg først træffer beslutningen, så gennemfører jeg det også.

– Jeg kan godt lide at udfordre mig selv. Jeg har løbet maraton i Berlin, og det, at man kan overvinde sin egen psyke, er fedt. At gøre noget, man ikke har lyst til, og alligevel gennemføre det. Det har været en stor ting for mig.

– Jeg kan godt lide at skubbe til grænsen for min egen formåen og min egen selvopfattelse.

– Hvad presser du ellers dig selv til?

– Jeg går til boksning. Det er rigtig god træning. Jeg har bokset mod nogle til træning. Det er ikke, fordi jeg kan lide at slå på andre mennesker.

– Det er for at udfordre mig selv og sætte mig selv i situationer, hvor jeg ville normalt ville være bange.

– Man er lidt bange, når man går i ringen.

– Har du også delt øretæver ud ude i virkeligheden?

– Nej aldrig, men jeg har selv fået tæsk. I Helsingør, hvor jeg voksede op, var der nogle typer, der kun gik i byen for at tæve folk. Nogle gange nåede man ikke at gå uden om dem – mine venner og jeg var langhårede og spillede musik, så vi fik tæv.

– Kan du forestille dig at være andet end skuespiller?

– Jeg kunne godt se mig selv som snedker med læderforklæde på i et lille værksted, hvor jeg stod og lavede nogle stole. Jeg kan lide at arbejde med træ.

– Hvordan i alverden ved man, om man kan lide at arbejde med træ?

– Jeg har boet i et hus, der skulle repareres på. Det gjorde jeg selv. Og på et tidspunkt arbejdede jeg i Sverige som tømrer.

– Jeg gik på skuespillerskolen og ville gerne lære svensk, så det bedste var at tage til Sverige. Jeg kendte en, der skulle have bygget et hus, så der var jeg hele sommerferien. Det kunne jeg rigtig godt lide.

– Kunne du finde på at skifte branche?

– Altså, tvivlen er der da og kommer op i ny og næ: ’Skulle jeg finde mig noget helt andet at lave – noget der er lidt nemmere i forhold til familien, så jeg kan putte mine børn hver aften?’

– Jeg kan blive grebet af tanken om at have et job, hvor det kører på faste tider, selv om jeg tror, jeg ville føle mig indelukket. Men jeg kan ikke udelukke, at jeg en dag finder noget helt andet at lave.

1 af 2 Carsten Bjørnlund er en af de mistænkte i 'Forbrydelsen'. Privat er han en fredelig mand, der kun slår, når han er i en boksering. I aften får vi svaret på, om det er major Søgaard, der har taget livet af flere af de medvirkende i 'Forbrydelsen'. (Foto: Thomas Lekfeldt)
2 af 2 Louise (Stine Prætorius) danser med major Søgaard (Carsten Bjørnlund) til fest på Officersskolen.(Foto: Tine Harden, DR)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere