Helvedes køkken

TV 2 søger unge kokke til dansk udgave af 'Hell's Kitchen' med Gordon Ramsay. Udsendelserne sendes i foråret

29-årige Wassim Hallal. (Foto: TV 2)
29-årige Wassim Hallal. (Foto: TV 2)

Nu bliver 'Hell's Kitchen' snart til 'helvedes køkken'.

Det populære britiske programformat, hvor to hold bestående af unge kokke skal dyste mod hinanden, indtil kun en står tilbage, skal overføres til dansk.

Men mens Gordon Ramsay bliver til Wassim Hallal, når TV 2 i foråret tager hul på programserien, så mangler der stadig kokke.

Producenterne søger således 'et kulinarisk geni', der til daglig arbejder som kok.

Wassim Hallal er 29 år, født i Libanon, opvokset i Thy, kokkeuddannet i Thisted og medejer af Restaurant Frederikshøj i Århus

- Som vært i TV 2s udgave af 'Hell’s Kitchen' skal jeg prøve at få de to hold til at levere den bedste præstation hver aften. Jeg har ikke prøvet at være vært i et tv-program og heller ikke lavet konkurrence på dén måde før, men jeg ser det som en rigtig spændende udfordring - både på godt og ondt, for det bliver også sørgeligt at sige farvel til kokkene undervejs, siger Wassim Hallal.

- Jeg elsker at lave mad, fordi jeg synes, det er supersjovt at stå i et køkken, og fordi der er mange udfordringer hver dag. Det er et privilegium at få lov til at leve af sin hobby - og så kan jeg godt lide at lave mad, fordi mit konkurrence-gen bliver udfordret, siger Wassim.

Vil du være med i konkurrencen, så klik her.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere