Emmy-instruktør: Det gik lige i knæene

'Livvagterne'-instruktøren Mikkel Serup vandt en Emmy for sin første tv-dramaserie

- Jeg prøvede bare at beholde tøjet på og trække vejret ved egen kraft, fortæller den 35-årige instruktør Mikkel Serup. (Foto: Anthon Unger)
- Jeg prøvede bare at beholde tøjet på og trække vejret ved egen kraft, fortæller den 35-årige instruktør Mikkel Serup. (Foto: Anthon Unger)

NEW YORK (ekstrabladet.dk): Instruktør Mikkel Serup havde ikke selv turdet håbe på, at 'Livvagterne' ville løbe med en Emmy for bedste dramaserie ved prisfesten i New York.

- Jeg prøvede at koncentrere mig om at drikke min vin og spise min mad. Da de annoncerede, at vi havde vundet, gik det lige i knæene.

- Det var en fantastisk fornemmelse at stå der på podiet. Jeg prøvede bare at beholde tøjet på og trække vejret ved egen kraft, siger den 35-årige instruktør til ekstrabladet.dk.

Mikkel Serup har tidligere instrueret afsnit af 'Sommer' og 'Dolph og Wulff', men 'Livvagterne' er hans første store opgave med hovedansvaret for instruktionsdelen.

- Det bliver svært at følge op på. Men det betyder, at jeg er nødt til at fortsætte med at lave tv-drama af høj kvalitet – hvis jeg må have lov til at give mig selv et klap på skulderen.

'Livvagterne' er skrevet af Peter Thorsboe og Mai Brostrøm, mens Sven Clausen har produceret serien.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere