'Kong lækker' af Robinson er pigernes finalefavorit

Nicolai Karlsson er til sin store forbavselse pigernes helt hotte favorit i Robinson-finalen i aften

Ekspedition Bar Overkrop. (Foto: TV3 /Bo Leihof)
Ekspedition Bar Overkrop. (Foto: TV3 /Bo Leihof)
Bedømt på antallet af Karlsson-begejstrede e-mail, som flash! har modtaget siden Robinsons begyndelse, ville Nicolai Karlsson vinde en jordskredssejr, hvis det var op til seerne med to x-kromosomer at stemme om vinderen af ekspeditionen.

En lækkerbisken og et vaskeægte sex-symbol er blot nogle af superlativerne, som sættes på den 26-årige Taastrup-dreng.

Og kvindehvinene nåede nærmest uanede højder, da han nægtede at agere bøddel overfor vennen Søren og dermed sagde farvel til en sikker finaleplads. Ridderligt.

Tilbud på Facebook
– Sexsymbol? Lad os bare sige, at jeg er overrasket, griner Nicolai Karlsson, da flash! konfronterer ham med udsagnet om hans kvindetække, som altså skal luftes for sidste gang på mandag i finalen.

Men der er tilsyneladende flere kvinder derude, som meget gerne vil se mere til den veltrænede og måske kommende Robinson-vinder.

– Der har da været flere på Facebook, som gerne vil være venner med mig. Men sådan deciderede tilbud har jeg ikke modtaget. Højst et par stykker...

Dem er der dog dårligt nyt til.

For Nicolai Karlsson har allerede en kæreste, og når Robinson går på hæld mandag aften, ser han frem til at trække sig tilbage fra rampelyset.

– Det er da meget sjovt, når man er en tur i Bilka med kæresten, og folk kommer hen og beder om en autograf, men jeg kunne ikke forestille mig at være ’rigtig’ kendt. Det bli’r måske en anelse anstrengende i længden, siger Nicolai Karlsson til flash!.

– Og det var ikke derfor, jeg meldte mig. Jeg har også forsøgt at holde mig lidt i baggrunden i medierne.

I Robinson er han dog helt fremme i skoene, og i morgen aften kan alle Karlssons kvindelige fans så se, om hans flotte ydre er nok til at bære ham igennem som vinder af Robinson-finalen 2009 mod Maureen, Søren og Andrew.

En finale som med Kjeldbjerg-garanti byder på adskillige overraskelser.
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere