Vinderne imponerede over læserne

- Vi er imponerede, lød det fra vinderne af 'Vild med dans', Casper Elgaard og Vickie Jo, der nød at tale i telefon med Ekstra Bladets læsere

Casper Elgaard og Vickie Jo i vild sejrsdans. (Foto: Mogens Flindt)
Casper Elgaard og Vickie Jo i vild sejrsdans. (Foto: Mogens Flindt)

Det holdt hårdt, men i sidste ende afgjorde seerne, at racerkøreren Casper Elgaard og danseren Vickie Jo i aftes kunne lade sig hylde som vindere af årets 'Vild med dans'.

Parret har netop gæstet Ekstra Bladets telefonrum, hvor de i en hel time svarede på spørgsmål og modtog ros fra læserne i tidsrummet.

- Jeg er faktisk imponeret over, at så mange ville tale med os. Det var rigtig hyggeligt at tale med folk derude. Det er dejligt, at de følger med i det, vi har lavet, sagde Casper Elgaard efterfølgende.

- Den sødeste var nok en dreng, der selv havde danset i ti år. Han ville gerne fortælle om, hvor glad han var for at danse, tilføjede Vickie Jo, der trods et ifølge eget udsagn pænt indtag af shots dagen før ikke døjede med tømmermænd.

Og Casper tog igen føringen.

- Jeg ved, at der har været forskellige meninger om, hvorvidt vi var de rigtige vindere. Men dem vi talte med, var ikke i tvivl. De havde stemt på os. Det var fantastisk at høre, sagde han, mens hans blonde dansepartner nikkede.

De to har en lang dag med interview og dans i storcenteret City2, før Casper tager på bryllupsrejse og Vickie tilbage til hjembyen Århus.

Se hvordan det gik, da de tabende finalister Silas Holst og Malena Balefonte gæstede Ekstra Bladet mellem klokken 11 og 12 ved at klikke her.

1 af 2 Casper og Vickie tog telefoner på Ekstra Bladet. (Foto: Benjamin Kürstein)
2 af 2 Casper Elgaard og Vickie Jo i vild sejrsdans. (Foto: Mogens Flindt)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere